Udforsk alle 42 lande

Domkirken i Pisa, viet til Jomfru Marias himmelfart, er den ældste bygning på Piazza dei Miracoli, påbegyndt af arkitekten Buscheto i 1064 og indviet i 1118. Dens marmorfacade med arkader grundlagde den pisanske romanske stil. Indenfor står Giovanni Pisanos udskårne prædikestol fra 1302–1310, og bronzedørene blev lavet efter en brand i 1595.

Plaça de Catalunya er en plads på omkring 50.000 kvadratmeter, hvor Barcelonas gamle by møder 1800-tallets Eixample, og hvor La Rambla, Passeig de Gràcia og Portal de l'Àngel begynder. Pladsen har springvand, en kompasrose i belægningen midt på og skulpturer af blandt andre Josep Clarà, Pablo Gargallo og Josep Llimona.

St. Sebaldus-kirken blev opført fra 1225 og fik sognestatus i 1255; et gotisk hallekor blev tilføjet mellem 1358 og 1379, og de to tårne blev fuldført i 1400-tallet. Kirken rummer Sankt Sebaldus' skrin, et bronzemonument støbt af Peter Vischer den Ældre og hans sønner mellem 1508 og 1519.

Porvoo Museum, grundlagt i 1896, holder til i det gamle rådhus ved den gamle bys torv, en barok murstensbygning fra 1764 med et klokketårn af træ. Udstillingerne følger Porvoos og Østnylands historie fra istiden og viser værker af Albert Edelfelt og Ville Vallgren; Holms gård, en købmandsbolig fra 1700-tallet, hører også til museet.

Palau de les Arts Reina Sofía er Valencias operahus, tegnet af Santiago Calatrava som den sidste store bygning i Ciutat de les Arts i les Ciències og åbnet i oktober 2005. En 230 m lang stålkam hvælver sig over den 75 m høje bygning, der rummer fire sale, hvoraf den største har 1.470 pladser. Uden for forestillingerne kan man se salene med guide, audioguide eller folder.

Egnsteater på Østergade i Herning, tidligere Team Teatret, som også driver en teaterskole.

En aktiv saltmine over den bayerske by Berchtesgaden, første gang nævnt som kommerciel drift i 1100-tallet og formelt grundlagt i 1517. Besøgende tager minearbejdertøj på og kører med et elektrisk tog dybt ind i bjerget, glider derefter ned ad en træsliske og krydser en underjordisk sø i båd, før de vender tilbage til dagslyset.

Hofkirche er en gotisk hofkirke i Innsbrucks gamle bydel, opført fra 1553 under kejser Ferdinand 1. som mindesmærke for hans farfar Maximilian 1. I skibet står Maximilians kenotaf omgivet af 28 overlegemsstore bronzefigurer, kendt som Schwarze Mander, samt den tyrolske frihedskæmper Andreas Hofers grav. Indgangen er gennem Tiroler Volkskunstmuseum.

Citadelle de Dinant er en fæstning bygget fra 1818 under hollandsk styre på klippen over Maas, på stedet for en borg, som fyrstbiskopperne af Liège først opførte i 1000-tallet. Den blev nedlagt i 1867 og solgt til byen i 1878 og er nu et museum, der ses på en selvguidet rute med en tablet med udvidet virkelighed og har udsigt over byen og floden.

Hundertwasserhaus er en kommunal boligejendom på hjørnet af Kegelgasse og Löwengasse i Wiens 3. distrikt, opført 1983–1985 efter kunstneren Friedensreich Hundertwassers idé sammen med arkitekterne Josef Krawina og Peter Pelikan. Facaden har farverige, uregelmæssige felter, løgkupler og træer, der vokser ud af terrasserne.

Katedralen i Lissabon, Sé, er byens ældste kirke, påbegyndt i 1147, efter at Afonso Henriques havde erobret Lissabon fra maurerne. Den romanske vestfacade har to tårne med tinder og et rosetvindue; jordskælv, også det i 1755, førte til gotiske og barokke ombygninger. Besøget omfatter det høje kor, skatkammeret og koromgangen.

Église Saint-Pierre ligger ved foden af Château de Caen og blev bygget fra begyndelsen af 1200-tallet til 1500-tallet. Koret mod øst, bygget af Hector Sohier mellem 1518 og 1545, forener gotiske former med renæssancens udsmykning. Spiret, som blev skudt ned af en granat fra et krigsskib den 9. juni 1944, er siden genopført.

Španělská synagoga i Dušní-gaden blev bygget i 1868 for Prags reformmenighed på stedet for den gamle Altschul efter tegninger af Vojtěch Ignác Ullmann og Josef Niklas. Det maurisk inspirerede interiør med forgyldt stuk og glasmosaikker er fra 1882–83; i dag viser den udstillinger fra Det Jødiske Museum og indgår i museets billet.

Montaza-paladset ligger i en indhegnet park på omkring 120 hektar ved kysten øst for Alexandrias centrum. Besøgende går ind i haverne med palmer, plæner og små strande og ser udefra Haramlek, et sommerpalads i osmannisk og florentinsk stil, opført for kong Fuad I i 1932, og det ældre Salamlek fra 1892.

Lind & Lime Gin Distillery i Leith fremstiller en gin i maritim stil med syv botaniske ingredienser, heriblandt lime. Destilleriet blev grundlagt af Ian Stirling og Paddy Fletcher, sendte sin første gin på markedet i 2018 og flyttede i 2022 ind i et tidligere sportstøjslager på Coburg Street, hvor turene omfatter smagning, aftapning og cocktailblanding.

Ortygia er den lille ø, der udgør Syracusas historiske centrum og er forbundet med fastlandet ved broer. I dens gader ligger Apollontemplet, domkirken bygget ind i et græsk Athenetempel, Fonte Aretusa og Castello Maniace, og øen er en del af UNESCO-verdensarven Syracusa og Pantalica.

Cathédrale de la Major er sæde for ærkebispedømmet Marseille, opført mellem 1852 og 1896 i romansk-byzantinsk stil efter tegninger af Léon Vaudoyer og Henri-Jacques Espérandieu. Den stribede stenfacade, kuplerne og de to tårne vender mod havet ved Joliette-dokkerne, og en del af den mindre romanske katedral fra 1100-tallet står stadig ved siden af.

Almudena-katedralen er sæde for ærkebispedømmet Madrid og ligger over for det kongelige slot. Den blev påbegyndt i 1883 efter tegninger af Francisco de Cubas, stod færdig mere end hundrede år senere og blev indviet af pave Johannes Paul II i 1993. Bag det grå og hvide klassicistiske ydre ligger et nygotisk kirkeskib med moderne kapeller, og under det en nyromansk krypt.

Esztergomi bazilika, indviet til Marias himmelfart og Sankt Adalbert, er Ungarns største kirke, opført mellem 1822 og 1869 efter tegninger af Pál Kühnel, János Packh og József Hild. Kuplen når 71,5 meter i højden, og krypten og skatkammeret, bygget i henholdsvis 1831 og 1886, rummer ærkebispegrave og liturgiske kunstværker.

Catedral de Almería, viet til Inkarnationen, blev bygget mellem 1524 og 1562, efter at et jordskælv havde ødelagt den tidligere kirke. Den sengotiske kirke i renæssancestil har en fæstnings tykke mure, tårne og murtinder. Indenfor står et udskåret renæssancekor og en alabastgrav, begge af Juan de Orea.