Udforsk alle 42 lande

Tegenungan-vandfaldet falder ned i Petanu-flodens kløft ved landsbyen Kemenuh i Sukawati, Gianyar, syd for Ubud. I modsætning til de fleste vandfald på Bali ligger det i lavlandet; fra et udsigtspunkt ved indgangen fører trapper ned til bassinet og klippeafsatserne ved dets fod. Vandføringen er størst i regntiden fra november til marts.

Kunstmuseet i Ho Chi Minh-byen holder til i tre bygninger, hvoraf hovedbygningen er en villa opført 1929–1934 for familien Hui Bon Hoa; museet flyttede ind i 1987. Samlingen omfatter vietnamesisk skulptur og olie-, silke- og lakmaleri, folkelige træsnit, keramik, buddhistisk kunst samt fund fra Champa- og Óc Eo-kulturerne.

Library of Birmingham er byens offentlige bibliotek ved Centenary Square, tegnet af det hollandske tegnestue Mecanoo og indviet af Malala Yousafzai i 2013. De stablede bygningskroppe er beklædt med et filigran af sammenflettede metalringe, med haveterrasser på de øverste etager og det victorianske Shakespeare Memorial Room genopført på øverste etage.

Sea Life London Aquarium ligger i en del af County Hall på Themsens sydbred ved Westminster Bridge og London Eye. Akvariet åbnede i 1997 og har siden 2009 hørt til Sea Life-kæden; det viser hajer, pingviner, skildpadder, søheste, blæksprutter og koralrevsfisk i en række temazoner.

Berliner Fernsehturm er et 368 meter højt telekommunikationstårn i det centrale Berlin, opført af den østtyske regering mellem 1965 og 1969. Det er Tysklands højeste bygningsværk. En elevator fører op til en udsigtsplatform og en roterende restaurant inde i stålkuglen, med udsigt over byen nær Alexanderplatz.

Abbaye aux Dames er et tidligere benediktinerkloster for nonner, grundlagt omkring 1060 af Vilhelm Erobreren og hans hustru Mathilde af Flandern, der ligger begravet i koret i den romanske kirke La Trinité. Klosterbygningerne fra 1700-tallet huser i dag Normandiets regionsråd; man kan se kirken og dens krypt, og guidede ture fører også ind i klosteret.

Heldenplatz er en offentlig plads foran Hofburg, anlagt i 1800-tallet som en del af det aldrig fuldførte Kaiserforum. Den indrammes af den buede fløj Neue Hofburg og har rytterstatuer af ærkehertug Karl og prins Eugen af Savoyen udført af Anton Dominik Fernkorn; i 1938 bekendtgjorde Hitler Anschluss fra balkonen på Neue Hofburg her.

Parco Giardino Sigurtà er en have på 60 hektar på morænebakker over Mincio ved Valeggio sul Mincio syd for Gardasøen. Ejendommen har været indhegnet siden 1417 og blev købt i 1941 af Giuseppe Carlo Sigurtà, som genskabte den med retten til at tage vand fra floden; den åbnede for besøgende i 1978. Stier fører forbi græsplæner, damme, en rosenallé og en hækløbyrint.

Oplevelseszoo i Emmen med tre temaverdener og over 250 dyrearter i anlæg, der efterligner deres naturlige levesteder.

Pozzo di San Patrizio er en 54 meter dyb brønd, hugget ned i tuffen på Orvietos plateau mellem 1527 og 1537 efter tegninger af Antonio da Sangallo den Yngre for pave Clemens VII. To adskilte spiralramper med 248 trin, oplyst af 72 vinduer, lod muldyr bære vand ned og op uden at mødes.

Iglesia de la Encarnación er en sognekirke i Marbellas gamle bydel, opført mellem 1750 og 1767 i stedet for byens første kirke, en moské, der blev indviet efter den kristne erobring i 1485. Den har tre skibe, en rokokoportal hugget i okkerfarvet sten og et klokketårn i fire etager på omkring 50 m. Indenfor står et stort orgel, der blev installeret mellem 1972 og 1976.

Brama Grodzka er en byport, første gang bygget i 1342 og givet sin nuværende form i 1785 af hofarkitekten Dominik Merlini. Den kaldes også Jødeporten, fordi den førte fra den kristne gamle bydel til Lublins jødiske kvarter. Den huser centret Brama Grodzka – Teatr NN, en kulturinstitution, der dokumenterer byens polsk-jødiske fortid.

Igreja da Trindade er en stor kirke fra 1800-tallet øverst på Avenida dos Aliados, bag Portos rådhus. Den blev tegnet af Carlos Amarante, påbegyndt i 1803, taget i brug til gudstjeneste i 1841 og fik sin facade og sit klokketårn i 1846. Treenighedsordenen viser sine samlinger i de tilstødende sale, og de besøgende kan gå op i klokketårnet til kirkens terrasser.

Sponza-paladset blev bygget mellem 1516 og 1522 af Paskoje Miličević i en blanding af gotik og renæssance, med en loggia udhugget af brødrene Andrijić. Det husede Republikken Ragusas toldhus, møntværk og skatkammer og overstod jordskælvet i 1667. I dag rummer det Dubrovniks statsarkiv omkring en gård med arkader.

Ærkebispegården ved siden af Nidarosdomen var sæde for ærkebiskopperne i Nidaros indtil reformationen; de ældste stenmure er fra 1200-tallet. I fløjene ligger i dag Ærkebispegårdens museum med originale skulpturer fra domkirken og fund fra udgravninger, de norske rigsregalier og et militærmuseum.

Lateranpaladset ligger ved siden af Lateranbasilikaen og var pavernes vigtigste residens i omkring tusind år, indtil de flyttede til Vatikanet. Den nuværende bygning blev tegnet af Domenico Fontana i 1580'erne; besøgende ser pavens lejlighed og en række sale med fresker, blandt dem Konstantins sal og Apostlenes sal.

Flamsk videnskabs- og teknologicenter i Mechelen, åbnet i februar 2000, hvor de besøgende selv prøver eksperimenterne. Man kan blandt andet cykle på en wire fem meter oppe, ligge på et sømleje og lande et fly i en simulator; i weekender og skoleferier er der videnskabsshows, og der er særlige zoner for små børn og teenagere.

Gedung Sate er sæde for guvernøren i Vestjava, opført 1920-1924 efter tegninger af den hollandske arkitekt J. Gerber til koloniens departement for statsvirksomheder. Bygningen forener en nyklassicistisk plan med indonesiske træk, og øgenavnet, sataybygningen, kommer af de seks kugler på det midterste spir. Et museum om bygningens historie fylder en del af den.

Vintgarkløften er en 1,6 km lang kløft udformet af floden Radovna i udkanten af Triglav Nationalpark, ca. 4 km nordvest for Bled. Gangbroer og broer af træ, første gang åbnet i 1893, fører mellem 50 til 100 m høje klippevægge forbi bassiner og strømfald til det 13 m høje Šum-vandfald for enden.

Basilica di San Saturnino i Cagliaris Villanova-kvarter ligger på en tidligkristen gravplads over gravstedet for Sankt Saturninus, der led martyrdøden i 304. Den blev første gang bygget i 300-400-tallet og genopført i 500-tallet som en kuppelkirke på græsk kors, og munke fra Marseille ombyggede den og genindviede den i 1119. Den kuppelklædte midte og den østlige arm er bevaret.