King's College Chapel
King's College Chapel er kapellet for King's College i Cambridge, påbegyndt under kong Henrik 6. i 1440'erne og fuldført i 1515 under Henrik 8. i perpendikulær gotik. Det har verdens største viftehvælving og store glasmosaikvinduer, der stod færdige i 1531. Kapellet bruges stadig til gudstjenester og er hjemsted for King's College Choir.
