Udforsk Mosta

Sankt Johannes' Konkatedral blev bygget 1573–1578 efter tegninger af Girolamo Cassar som Johanniterordenens klosterkirke. Det enkle ydre står i kontrast til et barokt indre udsmykket af Mattia Preti, et skibsgulv med omkring 400 indlagte gravsten i marmor over riddere og Caravaggios Johannes Døberens halshugning (1608) i oratoriet.

Stormesterpaladset blev påbegyndt i 1571 som residens for Johanniterordenens stormestre og husede senere de britiske guvernører; i dag er det Maltas præsidents kontor. Besøgende ser repræsentationssalene, gange med malede friser og lofter med våbenskjolde samt paladsets rustkammer med omkring 5.000 våben og rustninger.

Sankt Paulus' Skibbrudskirke mindes apostlen Paulus' skibbrud på Malta i år 60. Kirken blev bygget i 1570'erne og ombygget i 1600-tallet, facaden kom til i 1885, og den rummer en forgyldt træstatue af Paulus skåret af Melchiorre Cafà, et relikvie af helgenens håndledsknogle og en del af den søjle, han siges at være halshugget på.

Casa Rocca Piccola er et palæ fra 1500-tallet i Republic Street, stadig hjem for adelsslægten de Piro. Besøget går gennem stuer med familiens antikke møbler, sølv, malerier og dragter, et lille kapel og en gårdhave og ned i klippehuggede beskyttelsesrum, som husstanden brugte under bombningerne i Anden Verdenskrig.

Ħal Saflieni-hypogæet er et underjordisk gravanlæg hugget ind i kalkstenen i tre etager mellem ca. 4000 og 2500 f.Kr. Det blev fundet i 1902 af bygningsarbejdere, der lagde husfundamenter i Paola, og er på UNESCO's verdensarvsliste; kamrene efterligner arkitekturen i templerne over jorden. Besøg sker i små grupper med billetter bestilt i god tid.

Nedre Barrakka-haverne ligger på Sankt Christoffer-bastionen i Vallettas østlige udkant med udsigt over indsejlingen til Grand Harbour og dens bølgebryder. I midten står et dorisk tempel opført i 1810 som monument for Sir Alexander Ball, Maltas første britiske civilkommissær; lige nedenfor står Siege Bell-mindesmærket.

Fort Sankt Angelo ligger yderst på Birgu på stedet for en middelalderborg og blev fra 1530 genopbygget af Johanniterridderne som deres første sæde på Malta. Det var deres hovedkvarter under den store belejring i 1565 og tjente senere Royal Navy som HMS St Angelo indtil 1979. Det blev restaureret i 2015 og viser fortets historie, dets kapeller og stormesterens hus.

Fort Sankt Elmo er en stjerneformet fæstning bygget i 1552 yderst på Sciberras-halvøen, før Valletta fandtes. Det faldt efter en måneds bombardement under den store belejring i 1565 og blev genopbygget og udvidet af ridderne. I dag rummer det Nationalt Krigsmuseum, hvis udstilling spænder fra forhistorien til Anden Verdenskrig, med bl.a. det Georgskors, Malta fik i 1942.

Tarxien-templerne er et anlæg af fire megalitiske bygninger opført mellem ca. 3600 og 2500 f.Kr. og udgravet fra 1915 af Themistocles Zammit. Stenblokke med spiraler og friser af dyr samt den nederste halvdel af en stor kvindestatue vises som kopier på stedet, mens originalerne står i Det Nationale Arkæologiske Museum. Et overdække beskytter i dag resterne.

Ħaġar Qim er et megalittempel bygget mellem ca. 3600 og 3200 f.Kr. på en højderyg over Maltas sydkyst og del af et UNESCO-verdensarvssted. Facaden og kamrene er bygget af nogle af de største sten i de maltesiske templer, én omkring syv meter lang. Maltas Venus og de siddende »fede figurer«, der blev fundet her, står i Det Nationale Arkæologiske Museum.

Sankt Laurentius' Kirke ved Birgus havnefront var Johanniterordenens klosterkirke fra 1530, indtil Sankt Johannes i Valletta stod færdig i 1577. Den nuværende barokbygning blev tegnet af Lorenzo Gafà og opført 1681–1697; altertavlen, Sankt Laurentius' martyrium, er malet af Mattia Preti.

Mnajdra er en gruppe på tre megalittempler bygget mellem ca. 3600 og 2500 f.Kr. i en lavning over havet, 500 meter nedenfor Ħaġar Qim, og del af et UNESCO-verdensarvssted. Det nederste tempel er orienteret efter solen: ved jævndøgn falder det første lys lige gennem hovedindgangen, og ved solhverv rammer det kanterne af stenplader indenfor.

Inkvisitorens Palads i Birgu blev bygget i 1530'erne som Johanniterordenens domstol og var fra 1574 til 1798 sæde for den romerske inkvisition på Malta. Besøgende ser inkvisitorernes boliger, retssalen, kapellet og fængselscellerne, hvis vægge stadig bærer fangernes graffiti; bygningen rummer også et etnografisk museum.

Malta at War Museum ligger i en kaserne fra 1700-tallet ved Couvre Porte-porten i Birgu og fortæller øernes historie under Anden Verdenskrig, da de var blandt de hårdest bombede steder i Europa. Det viser krigsjournalfilmen Malta G.C., uniformer og genstande fra det civile liv og fører ned i et klippehugget beskyttelsesrum under byen.

Esplora er et interaktivt videnskabscenter, åbnet i 2016 på grunden af Villa Bighi, en villa fra 1675 over Grand Harbour, som i 1830'erne blev Royal Naval Hospital Bighi. De historiske bygninger og haver rummer udstillinger, man kan røre ved, om fysik, menneskekroppen og miljøet samt et planetarium med en kuppel på 10,7 meter.

Den Blå Grotte er en naturlig klippebue og en række grotter i kalkstensklipperne på Maltas sydkyst, under klipperne ved Qrendi. Små både sejler fra vigen Wied iż-Żurrieq ud til grotterne, hvor sollys, der kastes tilbage fra den hvide sandbund, farver vandet dybblåt, kraftigst om morgenen. Buen kan også ses fra et udsigtspunkt ved kystvejen.

Fort Rinella er et victoriansk kystbatteri, som briterne byggede 1878–1886 til en enkelt 100-tons Armstrong-kanon, en af kun to bevarede af sin slags i verden. Batteriet har kanonen i sin stilling sammen med krudtmagasiner, kaserner og det dampmaskineri, der ladede den, og drives som museum med kostumeklædte guider.

Vor Frue Helligdom i Mellieħa er en lille kirke, delvis bygget ind i klippen under Mellieħas sognekirke, og et pilgrimssted siden middelalderen. Dens fresko af Jomfruen med barnet, malet på klippevæggen, æres som et af de ældste Mariabilleder på Malta, og væggene er dækket af votivgaver fra sømænd og syge.

Det Røde Tårn, eller Sankt Agathas Tårn, blev bygget 1647–1649 af Johanniterridderne på Marfa-højderyggen for at bevogte Mellieħa-bugten og sende signaler til Gozo, Comino og Mdina. Det firkantede tårn med hjørnetårne er malet rødt og rummer et lille kapel for Sankt Agatha. Det er restaureret af Din l-Art Ħelwa, bemandes af frivillige og har kanoner fra tiden på taget.