Udforsk Portici

Herculaneum er den romerske kystby i nutidens Ercolano, som en pyroklastisk strøm fra Vesuv begravede i år 79 e.Kr.; den blev fundet i 1709 og udgravet regelmæssigt fra 1738. De tykke aflejringer forkullede og bevarede tage, senge og døre af træ, og de udgravede gader viser huse med marmor og mosaikker, bade og bådhusene, hvor omkring 300 skeletter blev fundet.

Museo Nazionale Ferroviario di Pietrarsa ligger i de bourbonske Pietrarsa-værksteder, grundlagt i 1840 af Ferdinand II ved banen Napoli–Portici, Italiens første jernbane fra 1839. Over 55 historiske lokomotiver og vogne står i de gamle værkstedshaller ved havet, fra en kopi af lokomotivet Bayard til elektriske tog.

Vesuv er vulkanen ved Napolibugten, hvis udbrud i år 79 e.Kr. ødelagde Pompeji, Herculaneum, Oplontis og Stabiae; den var sidst i udbrud i 1944. I Vesuv nationalpark fører sti nr. 5, Il Gran Cono, fra en plads i omkring 1.000 meters højde i Ercolano kommune op til kanten af toppens krater.

Castel Nuovo, også kaldet Maschio Angioino, er en middelalderborg ved Piazza Municipio, opført første gang i 1279 under Karl 1. af Anjou og genopbygget af Alfonso af Aragonien i 1400-tallet. Fem runde tårne indrammer en triumfbue i hvid marmor; indenfor ligger Det Palatinske Kapel, Sala dei Baroni og byens museum.

Pio Monte della Misericordia er en velgørende institution, som syv napolitanske adelsmænd grundlagde i 1601, med en ottekantet kirke og et palæ på Via dei Tribunali, som Francesco Antonio Picchiati genopførte fra 1658. Caravaggios De syv barmhjertighedsgerninger hænger over højalteret, og billedgalleriet ovenpå viser malerier af blandt andre Luca Giordano.

Katedralen i Napoli er sæde for ærkebiskoppen af Napoli, en gotisk kirke påbegyndt under Karl 1. af Anjou og fuldført i begyndelsen af 1300-tallet; facaden blev ombygget i nygotisk stil i slutningen af 1800-tallet. Indenfor ligger San Gennaros skatkammerkapel, den tidligkristne basilika Santa Restituta og et dåbskapel fra 300-tallet.

San Lorenzo Maggiore er en franciskanerkirke påbegyndt i slutningen af 1200-tallet midt i den antikke græske og romerske by, med en gotisk apsis og en facade fra 1700-tallet. Under klostergården viser udgravninger en brolagt gade i det romerske Neapolis med butikker og markedshallen, og museet i klosteret fortæller stedets historie.

Museo del Tesoro di San Gennaro åbnede i december 2003 ved siden af Napolis domkirke og viser gaver, som byens skytshelgen har modtaget gennem fem århundreder. Samlingen omfatter juveler, sølvbuster, votivgaver, malerier og en forgyldt bærestol fra 1700-tallet, der tidligere blev brugt i processioner; helgenens skatkapel ligger i domkirken ved siden af.

Napoli Sotterranea er en guidet rute, der begynder på Piazza San Gaetano og fører omkring 40 meter ned i gange og cisterner, som er gravet ud i tuffen siden græsk tid og senere brugt som akvædukt og som beskyttelsesrum under Anden Verdenskrig. Besøget omfatter også rester af Neapolis' romerske teater inde i et gammelt hus tæt ved.

Teatro di San Carlo er Napolis operahus, åbnet i 1737 for kong Karl af Bourbon ved siden af Kongeslottet og genopbygget inden for et år efter en brand i 1816. Den hesteskoformede sal med rækker af loger har 1.386 pladser og en operasæson fra slutningen af november til juli samt en balletsæson fra december til juni.

Palazzo Reale di Napoli ligger på Piazza del Plebiscito og blev påbegyndt i 1600 efter tegninger af Domenico Fontana som bolig for de spanske vicekonger. Fra 1734 var det Bourbon-kongernes hovedresidens i Napoli; besøgende går gennem repræsentationslejlighederne, Museo della Fabbrica om bygningens historie og den hængende have over havnen.

Piazza del Plebiscito er en stor bilfri plads i det centrale Napoli, opkaldt efter folkeafstemningen den 21. oktober 1860, der lagde Napoli ind under Kongeriget Italien. Kongeslottet lukker pladsen mod øst, og kirken San Francesco di Paola med sin buede søjlegang mod vest; foran kirken står to rytterstatuer af bourbonske konger.

Galleria Umberto I er en overdækket butiksarkade, opført 1887–1890 efter tegninger af Emanuele Rocco, over for Teatro di San Carlo. Fire fløje med hvælvinger af jern og glas mødes i et kors under en glaskuppel på 57 meter, med butikker og caféer i gadeplan og lejligheder på den øverste etage.

Monastero di Santa Chiara blev grundlagt i 1310 af kong Robert af Anjou og dronning Sancha af Mallorca ved siden af den gotiske kirke Santa Chiara. Klostergården blev omformet af Domenico Antonio Vaccaro i 1739–1742 med søjler og bænke beklædt med malede majolikafliser, og museet viser romerske bade udgravet på stedet og en julekrybbe fra 1700-tallet.

Lapis Museum er en underjordisk rute under basilikaen Santa Maria Maggiore della Pietrasanta på Via dei Tribunali, drevet af Associazione Pietrasanta. Guidede besøg går forbi græske og romerske cisterner, der siden 2021 igen har rindende vand, og et stykke af den gamle akvædukt, der var beskyttelsesrum under Anden Verdenskrig, og man kører 35 meter op med elevator.

San Francesco di Paola er en basilika på vestsiden af Piazza del Plebiscito, bygget 1816–1846 efter tegninger af Pietro Bianchi med Pantheon i Rom som forbillede. En portikus med seks søjler står foran den runde kirke og dens 53 meter høje kuppel, flankeret af den buede søjlegang, der blev planlagt under Joachim Murat.

Sant'Anna dei Lombardi er en kirke og et tidligere olivetanerkloster på Piazza Monteoliveto i Napoli, grundlagt i 1411 som Santa Maria di Monteoliveto. Besøget omfatter renæssancekapeller med toscansk skulptur, sakristiet malet af Giorgio Vasari, Guido Mazzonis begrædelse af Kristus i terrakotta og abbedernes krypt.

Gesù Nuovo er en jesuiterkirke ved Piazza del Gesù Nuovo, bygget 1584–1601 af Giuseppe Valeriano i det palads, som Roberto Sanseverino, fyrste af Salerno, havde opført i 1470. Kirken beholdt paladsets facade af grå piperno-sten tilhugget i diamantformede spidser; indenfor ses kapeller i farvet marmor og fresker af Francesco Solimena.

Galleria Borbonica er en underjordisk passage i Napoli, påbegyndt i 1850'erne for kong Ferdinand 2. for at forbinde det kongelige palads med kasernen ved den nuværende Via Morelli. Den blev aldrig færdig og skærer gennem ældre cisterner og stenbrud; under Anden Verdenskrig var den beskyttelsesrum, og forladte biler og motorcykler fra en senere bilparkeringsplads ligger der stadig.

Jago Museum ligger i kirken Sant'Aspreno ai Crociferi i udkanten af Rione Sanità, hvor billedhuggeren Jago skabte flere værker, blandt andet sin Pietà. Den indviede kirke viser en skiftende udstilling af hans skulpturer, og besøget begynder med en guidet tur; billetten gælder også Il Figlio Velato i den nærliggende Cappella dei Bianchi.