Udforsk Rabat

Wignacourt-museet ligger i Johanniterordenens kapellaners barokke residens i Rabat, grundlagt under stormester Alof de Wignacourt i begyndelsen af 1600-tallet. Det hænger sammen med Paulus-grotten, hvor apostlen ifølge traditionen boede på Malta, og viser malerier af Mattia Preti og Antoine Favray, katakomber og beskyttelsesrum fra Anden Verdenskrig.

Sankt Paulus' Basilika i Rabat blev bygget 1653–1683 efter et udkast tilskrevet Francesco Buonamici og fuldført af Lorenzo Gafà, over grotten, hvor apostlen Paulus ifølge traditionen opholdt sig efter sit skibbrud i år 60. Sankt Publius' kapel ved siden af er ældre, og grotten nedenunder rummer en marmorstatue af helgenen.

Sankt Paulus' katakomber er en gruppe underjordiske gravpladser hugget ind i klippen uden for murene af den romerske by Melite og brugt fra 200-tallet e.Kr. til hedenske, jødiske og kristne begravelser. Mere end 20 af gravene kan besøges; den største har to runde agape-borde hugget i klippen, hvor der blev holdt gravmåltider.

Domvs Romana bevarer resterne af et velhavende romersk byhus fra det 1. århundrede f.Kr., fundet i 1881 lige uden for Mdinas mure. Dets farvede mosaikgulve, bl.a. en scene med duer, der drikker af en skål, vises på stedet sammen med marmorstatuer af kejserfamilien og hverdagsgenstande i en nyklassisk museumsbygning fra 1882.

Mdina-porten er den barokke hovedindgang til den befæstede by, bygget i 1724 under stormester António Manoel de Vilhena efter tegninger af den franske ingeniør Charles François de Mondion. En stenbro fører over den tørre voldgrav til porten, hvis yderside bærer Vilhenas våben, mens indersiden viser relieffer af helgenerne Paulus, Publius og Agatha.

Katedralmuseet i Mdina ligger i det tidligere præsteseminarium, en barokbygning fra 1733–1742 af Andrea Belli over for katedralen. Samlingerne omfatter træsnit og kobberstik af Albrecht Dürer, mønter fra oldtiden til riddertiden, kirkesølv, messeklæder, håndskrifter og malerier af maltesiske og italienske kunstnere.

Det Nationale Naturhistoriske Museum ligger i Palazzo Vilhena, et fransk barokpalads bygget 1726–1728 for stormester António Manoel de Vilhena efter tegninger af Charles François de Mondion. Museet åbnede i 1973 og viser bjergarter, mineraler og fossiler, konkylier, insekter samt de maltesiske øers fugle, pattedyr og havliv.

Karmeliterklostret i Mdina forbinder den barokke Bebudelseskirke, bygget 1660–1675 efter tegninger af Francesco Sammut, med et kloster, hvor karmeliterbrødre stadig bor. Besøgende ser kirken, korsgangen, refektoriet, køkkenet og brødrenes celler. Maltesernes opstand mod det franske styre begyndte uden for klostret den 2. september 1798.

Katedralen i Mdina, viet til Paulus, blev genopbygget 1697–1702 efter tegninger af Lorenzo Gafà, efter at et jordskælv havde ødelagt den middelalderlige kirke i 1693. Traditionen placerer den, hvor den romerske statholder Publius mødte apostlen Paulus. Indenfor ses et gulv af marmorgravsten, en kuppel malet med scener fra Paulus' liv og Mattia Pretis Paulus' omvendelse i apsis.

Palazzo Falson er et middelalderligt palads i Mdina, bygget i 1200-tallet og udvidet i 1400-tallet, med gotiske døre og vinduer omkring en lille gård. Fra 1927 til 1962 var det samleren Olof Gollchers hjem, og hans samling af malerier, sølv, våben og rustninger, møbler, tæpper og bøger vises i rummene som et hjemmemuseum.

Rotunden i Mosta, sognekirken viet til Marias himmelfart, blev bygget 1833–1860 af landsbyens egne beboere efter et udkast af Giorgio Grognet de Vassé med Pantheon i Rom som forbillede. Dens frie kuppel er blandt de største i Europa. Den 9. april 1942 slog en tysk bombe gennem kuplen under messen uden at eksplodere; en kopi vises i sakristiet.

Ta' Bistra-katakomberne er et senromersk og byzantinsk gravanlæg fra 300- til 500-tallet e.Kr. i udkanten af Mosta, hugget ind i klippen som en række separate grave. De blev genfundet i 1891 og restaureret af Heritage Malta og omfatter vinduesgrave, baldakingrave og agape-borde til gravmåltider, som nu ses fra en oplyst gangsti.

Mnajdra er en gruppe på tre megalittempler bygget mellem ca. 3600 og 2500 f.Kr. i en lavning over havet, 500 meter nedenfor Ħaġar Qim, og del af et UNESCO-verdensarvssted. Det nederste tempel er orienteret efter solen: ved jævndøgn falder det første lys lige gennem hovedindgangen, og ved solhverv rammer det kanterne af stenplader indenfor.

Ħaġar Qim er et megalittempel bygget mellem ca. 3600 og 3200 f.Kr. på en højderyg over Maltas sydkyst og del af et UNESCO-verdensarvssted. Facaden og kamrene er bygget af nogle af de største sten i de maltesiske templer, én omkring syv meter lang. Maltas Venus og de siddende »fede figurer«, der blev fundet her, står i Det Nationale Arkæologiske Museum.

Den Blå Grotte er en naturlig klippebue og en række grotter i kalkstensklipperne på Maltas sydkyst, under klipperne ved Qrendi. Små både sejler fra vigen Wied iż-Żurrieq ud til grotterne, hvor sollys, der kastes tilbage fra den hvide sandbund, farver vandet dybblåt, kraftigst om morgenen. Buen kan også ses fra et udsigtspunkt ved kystvejen.

Vor Frue Helligdom i Mellieħa er en lille kirke, delvis bygget ind i klippen under Mellieħas sognekirke, og et pilgrimssted siden middelalderen. Dens fresko af Jomfruen med barnet, malet på klippevæggen, æres som et af de ældste Mariabilleder på Malta, og væggene er dækket af votivgaver fra sømænd og syge.

Ħal Saflieni-hypogæet er et underjordisk gravanlæg hugget ind i kalkstenen i tre etager mellem ca. 4000 og 2500 f.Kr. Det blev fundet i 1902 af bygningsarbejdere, der lagde husfundamenter i Paola, og er på UNESCO's verdensarvsliste; kamrene efterligner arkitekturen i templerne over jorden. Besøg sker i små grupper med billetter bestilt i god tid.

Det Kongelige Operahus blev tegnet af Edward Middleton Barry og åbnede i 1866 ved Vallettas byport. Det blev ødelagt ved bombning i april 1942, og ruinens søjler og mure blev stående i årtier. Siden 2013 har ruinen været Pjazza Teatru Rjal, en friluftsscene bygget inden for de gamle mure.

Lascaris War Rooms er tunneler og rum hugget ind i klippen under Upper Barrakka-haverne, taget i brug i 1940 som fælles krigshovedkvarter for forsvaret af Malta. Herfra blev de allierede landgange på Sicilien i juli 1943 ledet, og NATO brugte anlægget indtil 1977. Restaurerede operationsrum viser plottebordene og vægkortene.

Auberge de Castille blev bygget i 1574 af Girolamo Cassar for ridderne af tungen Kastilien, León og Portugal og genopbygget 1741–1745 under stormester Pinto med den barokke facade, man ser i dag. Siden 1972 har den været Maltas premierministers kontor og er ikke åben for besøgende; facaden vender mod Castille Square.