Teoderiks mausoleum
Teoderiks mausoleum er den grav, som ostrogoterkongen Theoderik den Store lod bygge omkring 520 uden for Ravennas bymur. De to tikantede etager er bygget af tilhuggede blokke af istrisk sten og dækket af en kuppel hugget i én enkelt sten på omkring ti meter i diameter; det øverste rum rummer det porfyrkar, som kongen blev lagt i.
