Udforsk Seoul

Namsangol Hanok-landsby er en landsby med fem hanok-huse fra Joseon-tiden ved foden af Namsan i Pil-dong i bydelen Jung, åbnet i 1998 på et tidligere militærområde. Husene er genopført efter embedsmænds og almindelige folks hjem, der stod andre steder i Seoul, og omgiver en traditionel have med en pavillon og et vandløb; i nærheden ligger en tidskapsel fra Seouls 600-års jubilæum.

Myeongdong-katedralen er sæde for det katolske ærkebispedømme Seoul, en nygotisk kirke i røde og grå mursten, indviet i 1898. Den blev bygget med støtte fra Missions Étrangères de Paris; krypten rummer relikvier af koreanske martyrer, og i 1970'erne og 1980'erne var kirken et tilflugtssted for demokratiforkæmpere.

Sungnyemun, også kaldet Namdaemun, er hovedporten mod syd i Seouls bymur fra Joseon-tiden, første gang bygget i 1398 og genopført i 1447. En toetagers træpavillon står på en stenbasis med en buet gennemgang; efter en påsat brand i 2008, der ødelagde meget af træværket, blev porten restaureret og genåbnet i 2013.

Deoksugung er et kongepalads i det centrale Seoul, først brugt som midlertidig residens under Imjin-krigen 1592–1598 og gjort til Det Koreanske Kejserriges hovedpalads af kejser Gojong i 1897. Traditionelle haller som tronhallen Junghwajeon står ved siden af bygninger i vestlig stil, blandt dem stenbygningen Seokjojeon, der stod færdig i 1910.

Jongmyo er Joseon-dynastiets kongelige forfædrehelligdom, bygget i 1394, da kong Taejo flyttede hovedstaden til Seoul, og genopbygget i begyndelsen af 1600-tallet efter de japanske invasioner. Den lange hovedhal, Jeongjeon, rummer konger og dronningers åndetavler, og ritualet Jongmyo Jerye med hofmusik holdes stadig hvert år.

Jogyesa er hovedtemplet for Jogye-ordenen i koreansk buddhisme, midt i Seoul nær Insa-dong. Det blev grundlagt i 1910 som Gakhwangsa og fik sit nuværende navn i 1954; centrum er en stor bemalet hovedhal, Daeungjeon, ved siden af en gammel hvid fyr, der er fredet naturmindesmærke, og templet har også et templestay-program.

Changgyeonggung er et Joseon-palads ved siden af Changdeokgung, først bygget af kong Sejong i 1418 til hans abdicerede far og udvidet i 1483. Tronhallen Myeongjeongjeon er fra 1616; under det japanske styre blev området en zoo og park, som blev fjernet i 1983. I haven ligger dammen Chundangji og et glasdrivhus fra 1909.

Heunginjimun, også kaldet Dongdaemun, er hovedporten mod øst i Seouls bymur fra Joseon-tiden og står ved Jongno 6-ga. Den blev første gang bygget i 1398, og den nuværende bygning er fra 1869: en toetagers træpavillon på en stenbasis med en buet gennemgang, beskyttet af en halvrund ydermur, ongseong.

Changdeokgung er et kongepalads fra Joseon-tiden, grundlagt i 1405 øst for Gyeongbokgung. Efter invasionen i 1592 blev det genopbygget og var kongernes hovedresidens i over to århundreder, med hallerne lagt ind i de skovklædte bakker; tronhallen Injeongjeon vender mod en stenbelagt gård, og den bageste have Huwon med pavilloner og damme ses på tidsbestemte rundvisninger. Paladset er på UNESCO's verdensarvsliste.

Gyeongbokgung er Joseon-dynastiets hovedpalads, grundlagt i 1395 i det nordlige Seoul. Det brændte i 1592, blev genopbygget under kong Gojong i 1860'erne og stort set revet ned under det japanske styre; siden 1990 er det blevet genskabt, og besøgende ser tronhallen Geunjeongjeon, Gyeonghoeru-pavillonen i dammen og vagtceremonien ved Gwanghwamun.

Seodaemun Fængsel er et tidligere fængsel i bydelen Seodaemun, åbnet af de japanske kolonimyndigheder i 1908, hvor koreanske frihedsforkæmpere som Yu Gwan-sun blev fængslet, tortureret og henrettet. Det lukkede i 1987 og genåbnede i 1998 som historisk museum; elleve oprindelige bygninger, blandt dem cellefløje i røde mursten og henrettelsesbygningen, står i Seodaemun Independence Park.

Bongeunsa er et buddhistisk tempel under Jogye-ordenen på skråningen af Sudosan i Gangnam, over for COEX-komplekset. Det blev grundlagt i 794 af Silla-munken Yeonhoe, fik navnet Bongeunsa i 1498 og blev stort set genopbygget efter en brand i 1939; Panjeon-hallen opbevarer træblokke til Blomsterkrans-sutraen, skåret i 1855.