Åbningstider, priser og billetter til steder, der er tiden værd.
Raekoja plats er den middelalderlige torveplads i hjertet af Tallinns gamle bydel, omgivet af købmandshuse med gavle og afsluttet mod syd af det gotiske rådhus fra 1402–1404. Rådhusapoteket på pladsens nordøstlige hjørne har holdt til i det samme hus siden begyndelsen af 1400-tallet, og i december fylder et juletræ og et julemarked pladsen.
Tallinn bymur omkranser den middelalderlige gamle bydel. Byggeriet begyndte, efter at den danske dronning Margrete Sambiria i 1265 beordrede en mur, og forsvarsværkerne blev udvidet i omkring 300 år. Omkring 1,85 km mur og 26 tårne er bevaret; en gangsti på omkring 200 m oven på muren forbinder Hellemann- og Munkadetagune-tårnene.
Aleksander Nevski katedraal er en ortodoks katedral på Toompea-bakken, opført 1894–1900 efter tegninger af Mikhail Preobrazhenskij i russisk nationalromantisk stil, da Estland hørte under Det Russiske Kejserrige. Fem løgkupler med forgyldte kors kroner kirken; indenfor står tre forgyldte ikonostaser af træ, og den største af dens elleve klokker vejer omkring 16 tons.
Frihedspladsen er en brolagt plads i den sydlige udkant af Tallinns gamle bydel, anlagt hvor en svensk bastion lå foran den nedrevne Harju-port. Johanneskirken (1862–67) afslutter dens østside, og sejrssøjlen for Frihedskrigen (2009) står på vestsiden. Her holdes statsceremonier og koncerter.
Toompea loss ligger på Toompea-bakken over Tallinns gamle bydel; de middelalderlige mure og hjørnetårne går tilbage til Den Liviske Orden, og den lyserøde barokfløj ud mod Slotspladsen kom til under russisk styre i 1700-tallet. Slottet huser Riigikogu, Estlands parlament, og det estiske flag vajer dagligt fra tårnet Pikk Hermann.
Kadrioru park dækker omkring 70 hektar øst for Tallinns centrum og blev anlagt fra 1718 på Peter den Stores befaling omkring Kadriorg Slot. Barokke blomsterhaver, Svanesøen med sin pavillon, en landskabelig del mod havet fra 1897 og en japansk have færdiggjort i 2011 viser havekunst fra fire århundreder; Kumu ligger i parkens udkant.
Tallinna lauluväljak i Kadriorg er rammen om den estiske sangfestival, der holdes hvert femte år. Den buede scene, bygget i 1959 efter tegninger af Henno Sepmann med Alar Kotli og Endel Paalmann, rummer omkring 15.000 sangere, og nattesangfestivalerne i 1988, som indledte den syngende revolution, fandt sted her. Et 42 meter højt flammetårn står ved scenen.
Vizgu bruger nødvendige teknologier, for at siden kan fungere. Med din tilladelse bruger vi også valgfrie teknologier til at huske funktioner og måle henvisninger til billetsalg. Vi bruger i dag ingen generel statistik eller reklametrackere. Du kan acceptere, afvise eller vælge kategorier og til enhver tid ændre dit valg via Cookieindstillinger i foden.
