Udforsk Tallinn

Tallinna vanalinn er Tallinns middelalderlige centrum, bestående af den øvre by på Toompea og den nedre by for købmænd og håndværkere, omgivet af den middelalderlige bymur. Byplanen fra 1200-tallet og bygningerne, der for det meste stammer fra 1200- til 1500-tallet, har været på UNESCOs verdensarvsliste siden 1997; området dækker 113 hektar.

Raekoja plats er den middelalderlige torveplads i hjertet af Tallinns gamle bydel, omgivet af købmandshuse med gavle og afsluttet mod syd af det gotiske rådhus fra 1402–1404. Rådhusapoteket på pladsens nordøstlige hjørne har holdt til i det samme hus siden begyndelsen af 1400-tallet, og i december fylder et juletræ og et julemarked pladsen.

Tallinna raekoda er et gotisk rådhus af kalksten på sydsiden af Raekoja plats, første gang nævnt i 1322 og færdigbygget i sin nuværende form i 1402–1404. Besøgende ser den hvælvede kælder, salene på hovedetagen og loftet, og 115 trin fører op i det 64 meter høje tårn til et galleri under vejrhanen Gamle Thomas, som første gang blev sat op i 1530.

Helligåndskirken er en middelalderlig luthersk kirke lige nord for Raekoja plats, første gang nævnt i 1319 og bygget som kapel for et fattighus. Den er den eneste kirke fra 1300-tallet i Tallinn, der har bevaret sin oprindelige form; på facaden hænger et udskåret ur fra 1684 af Christian Ackermann, og indenfor står Bernt Notkes fløjaltertavle fra 1483.

Suurgildi hoone på Pikk-gaden er et senogotisk gildehus, fuldført i 1410 for Det Store Gilde, sammenslutningen af Tallinns rigeste købmænd, som mødtes her indtil 1920. Den enkle facade er opdelt af høje spidsbuede blændnicher; i dag er bygningen en afdeling af Estlands Historiske Museum med udstillinger om Estlands historie og hansehandelen.

Niguliste muuseum ligger i Skt. Nikolaj Kirke, en middelalderlig købmandskirke i Tallinns gamle bydel, udbrændt under bombningen i marts 1944 og genåbnet i 1984 som en afdeling af Estlands Kunstmuseum. Museet viser kirkekunst, blandt andet et fragment af Bernt Notkes Dødedans og Hermen Rodes højalter; en glaselevator kører op i tårnet til en udsigtsplatform.

Sortehovedernes Hus på Pikk-gaden var fra 1406 til 1940 sæde for Sortehovedernes broderskab, en sammenslutning af ugifte købmænd og skibsredere. Renæssancefacaden fra 1597 af Arent Passer har en udhugget stenportal og malede døre fra 1640'erne. I dag holder Tallinns Filharmoni koncerter i Den Hvide Sal og Olavssalen.

Tallinn bymur omkranser den middelalderlige gamle bydel. Byggeriet begyndte, efter at den danske dronning Margrete Sambiria i 1265 beordrede en mur, og forsvarsværkerne blev udvidet i omkring 300 år. Omkring 1,85 km mur og 26 tårne er bevaret; en gangsti på omkring 200 m oven på muren forbinder Hellemann- og Munkadetagune-tårnene.

Kiek in de Kök er et 38 meter højt artilleritårn på skråningen af Toompea, bygget i 1475 og på nedertysk opkaldt efter det kig, kanonererne havde ned i køkkenerne nedenfor. I dag er det Tallinn Bymuseums fæstningsmuseum, som omfatter tårnet, Jomfrutårnet, Staldtårnet og Porttårnet på bymuren samt bastionsgange fra 1600-tallet med en samling af udhuggede sten.

Tallinn Domkirke, Toomkirik, er den lutherske domkirke på Toompea-bakken og den ældste kirke i Tallinn, grundlagt i 1200-tallet efter den danske erobring. Den blev genopbygget efter branden i 1684 og rummer en prædikestol og en altertavle af Christian Ackermann, udhuggede gravmæler over svenske og russiske befalingsmænd og mange adelige våbenskjolde; barokspiret er fra 1778–1779.

Aleksander Nevski katedraal er en ortodoks katedral på Toompea-bakken, opført 1894–1900 efter tegninger af Mikhail Preobrazhenskij i russisk nationalromantisk stil, da Estland hørte under Det Russiske Kejserrige. Fem løgkupler med forgyldte kors kroner kirken; indenfor står tre forgyldte ikonostaser af træ, og den største af dens elleve klokker vejer omkring 16 tons.

Frihedspladsen er en brolagt plads i den sydlige udkant af Tallinns gamle bydel, anlagt hvor en svensk bastion lå foran den nedrevne Harju-port. Johanneskirken (1862–67) afslutter dens østside, og sejrssøjlen for Frihedskrigen (2009) står på vestsiden. Her holdes statsceremonier og koncerter.

KGB vangikongid (KGB's fængselsceller) er et museum i kælderen under Pagari 1, en bygning fra 1912 i den gamle bydel, som i 1918 husede Estlands provisoriske regering og i næsten et halvt århundrede var hovedkvarter for det sovjetiske NKVD og senere KGB. De tidligere celler drives af Vabamu og rummer en udstilling om de mennesker, der blev fængslet, forhørt og dræbt her.

Toompea loss ligger på Toompea-bakken over Tallinns gamle bydel; de middelalderlige mure og hjørnetårne går tilbage til Den Liviske Orden, og den lyserøde barokfløj ud mod Slotspladsen kom til under russisk styre i 1700-tallet. Slottet huser Riigikogu, Estlands parlament, og det estiske flag vajer dagligt fra tårnet Pikk Hermann.

Oleviste kirik er en gotisk kirke i den nordlige del af Tallinns gamle bydel, første gang nævnt i 1267 og opkaldt efter den norske konge Olav 2. Spiret rejser sig 123,7 meter; en stejl vindeltrappe med 258 trin fører op til en udsigtsplatform i 60 meters højde med udsyn over den gamle bydel og Tallinnbugten. Kirken bruges i dag af en baptistmenighed.

Paks Margareeta er et rundt kanontårn for den nordlige ende af Pikk-gaden, bygget 1511–1530 ved Den Store Strandport for at forsvare indsejlingen til havnen; det er 25 meter i diameter med mure på op til 5 meters tykkelse. Siden 1981 har tårnet huset Estlands Søfartsmuseum med udstillinger om estisk søfart og en tagterrasse.

Lennusadam er en afdeling af Estlands Søfartsmuseum, indrettet i vandflyhangarer med tre kupler af armeret beton, bygget i 1916–1917 til Peter den Stores Søfæstning og genåbnet i 2012 efter restaurering. Indenfor ses ubåden Lembit fra 1936 og en kopi af et Short 184-vandfly; damp-isbryderen Suur Tõll ligger ved kajen.

Kadrioru park dækker omkring 70 hektar øst for Tallinns centrum og blev anlagt fra 1718 på Peter den Stores befaling omkring Kadriorg Slot. Barokke blomsterhaver, Svanesøen med sin pavillon, en landskabelig del mod havet fra 1897 og en japansk have færdiggjort i 2011 viser havekunst fra fire århundreder; Kumu ligger i parkens udkant.

Kadriorg Slot er et barokpalæ opført 1718–1725 for Peter den Store og hans hustru Katarina efter tegninger af Nicola Michetti. Det rummer Kadriorg Kunstmuseum, Estlands Kunstmuseums afdeling for europæisk og russisk kunst fra 1500- til 1900-tallet. Den store sal har bevaret sin stukudsmykning, og bag slottet ligger en formel blomsterhave.

Tallinna lauluväljak i Kadriorg er rammen om den estiske sangfestival, der holdes hvert femte år. Den buede scene, bygget i 1959 efter tegninger af Henno Sepmann med Alar Kotli og Endel Paalmann, rummer omkring 15.000 sangere, og nattesangfestivalerne i 1988, som indledte den syngende revolution, fandt sted her. Et 42 meter højt flammetårn står ved scenen.