Udforsk Capannori

Villa Reale di Marlia er en villa med en stor historisk park nær Lucca, som familien Buonvisi ejede fra 1517. Elisa Bonaparte købte den i 1806 og lod den ombygge i nyklassicistisk stil. Haverne rummer et vandteater, en citronhave, en sø og et grønt teater af klippede hække fra 1652.

Lucca bymur er en 4,2 km lang ring af renæssancebefæstninger af mursten og jord, bygget mellem 1504 og 1648 i stedet for byens middelalderlige og romerske forsvarsværker. Murene blev aldrig brugt i krig og blev i 1820'erne gjort til offentlig promenade; i dag bruges den trækantede sti på toppen, med elleve bastioner og seks porte, til gåture og cykling.

Piazza dell'Anfiteatro er en oval plads i den nordøstlige del af Luccas gamle bydel. Husrækken omkring den følger omridset af det romerske amfiteater, hvis rester ligger omkring 3 meter under den nuværende belægning. Arkitekten Lorenzo Nottolini ryddede det indre i 1830 for at skabe en torveplads; fire porte fører ind, og caféer ligger langs buen.

Torre Guinigi er et 45 meter højt murstenstårn i Lucca, bygget i anden halvdel af 1300-tallet af Guinigi-familien, købmænd og bankfolk. På toppen vokser steneg i en lille have, som man når ad 230 trin, og hvorfra man ser ud over den gamle bydel. Familiens efterkommere gav tårnet til byen i 1968.

Basilica di San Frediano er en romansk kirke i Lucca, opført mellem 1112 og 1147 på stedet for en kirke fra 500-tallet, grundlagt af biskop Frediano. Facaden bærer en stor guldmosaik fra 1200-tallet med Kristi himmelfart. Indenfor står en udhugget døbefont fra 1100-tallet, og den hellige Zitas bevarede legeme ligger her.

Palazzo Pfanner er et palads i Lucca, opført i 1667 for silkehandlerfamilien Controni og senere købt af Felix Pfanner, en brygger fra Østrig. Besøgende går gennem haven fra 1700-tallet med statuer, springvand og citronhus og gennem den freskomalede hovedetage med tidstypiske stuer og lægen Pietro Pfanners kirurgiske instrumenter.

Torre delle Ore er et middelaldertårn på Via Fillungo i Lucca, omkring 50 meter højt, som har båret byens offentlige ur siden 1390. En trætrappe med 207 trin fører forbi det håndoptrukne urværk fra 1754 op til klokkerummet, hvis store buede vinduer vender ud over den gamle bydels tage.

Domkirken i Lucca, viet til Sankt Martin, blev påbegyndt i 1060 af biskop Anselm og indviet i 1070; den marmorfacade med arkader blev påbegyndt i 1204 af Guido Bigarelli, og skibet blev genopbygget i gotisk stil i 1300-tallet. Indenfor findes krucifikset Volto Santo, Jacopo della Quercias gravmæle for Ilaria del Carretto og en nadverscene af Tintoretto.

San Michele in Foro er en romansk kirke i Lucca, bygget over det romerske forum, første gang nævnt i 795 og genopbygget efter 1070. Marmorfacaden fra 1200-tallet rejser sig i fire etager af små loggiaer og krones af en 4 meter høj statue af ærkeenglen Mikael; en madonna af Matteo Civitali (1480) står på hjørnet.

Museo Nazionale di Palazzo Mansi ligger i paladset, som købmandsfamilien Mansi fra Lucca købte i 1616 og indrettede i barokstil. Repræsentationsstuerne har bevaret deres fresker, møbler og gobeliner fra Bruxelles, og malerisamlingen viser værker fra 1500- til 1700-tallet, blandt andet af Pontormo og Tintoretto.