Udforsk Milano

Leonardo3 Museum er et interaktivt museum om Leonardo da Vinci ved Galleria Vittorio Emanuele II's indgang fra Piazza della Scala, åbnet som udstilling i 2013. Det viser fungerende rekonstruktioner af hans maskiner, som den mekaniske løve og en flyvemaskine, digitale restaureringer af hans malerier og en fysisk model af Nadverens refektorium, som det så ud på hans tid.

Teatro alla Scala er Milanos operahus, tegnet af Giuseppe Piermarini og indviet den 3. august 1778 med Antonio Salieris Europa riconosciuta. Uden for forestillingerne viser Museo Teatrale alla Scala instrumenter, kostumer og portrætter, og når der ikke er prøver, kan besøgende se ind i salen fra en loge i tredje række.

Galleria Vittorio Emanuele II er en overdækket butiksarkade, der forbinder Piazza del Duomo med Piazza della Scala i Milano. Den blev tegnet af Giuseppe Mengoni og opført mellem 1865 og 1877, og dens fire etager høje fløje med tag af jern og glas mødes under en central glaskuppel over en ottekant med gulvmosaikker.

Casa del Manzoni er huset i Via Morone, hvor forfatteren Alessandro Manzoni boede fra 1814 til sin død i 1873. Den nyrenæssance-facade i terrakotta mod Piazza Belgioioso er fra 1864, og museet indenfor bevarer hans arbejdsværelse og soveværelse sammen med portrætter, breve og udgaver af hans værker.

Duomo di Milano er Milanos gotiske domkirke, viet til Marias fødsel; byggeriet begyndte i 1386, og de sidste detaljer blev færdige i 1965. Den er beklædt med lyserødt året Candoglia-marmor og er Italiens største kirke uden for Vatikanstaten, og trapper og elevatorer fører op til tagterrasserne mellem spirene.

Palazzo Reale ligger til højre for domkirken på Piazza del Duomo og var i mange århundreder sæde for byens styre, fra den middelalderlige kommune over Sforza-hertugerne til de senere guvernører. Paladset blev hårdt ramt af bomber i 1943 og er i dag et kulturcenter med store skiftende kunstudstillinger.

Pinacoteca Ambrosiana er det kunstgalleri, som kardinal Federico Borromeo grundlagde i 1618 ved siden af Biblioteca Ambrosiana, det bibliotek han åbnede i 1609. Salene viser malerier af Leonardo, Botticelli, Tizian og Caravaggio, blandt dem Caravaggios Frugtkurv og Rafaels karton til Skolen i Athen.

Cripta di San Sepolcro er en underjordisk kirke under kirken San Sepolcro, grundlagt i 1030 af den milanesiske møntmester Benedetto Rozzone på det sted, hvor forummet i det romerske Mediolanum lå. Besøgende går gennem en sal med søjler og lave hvælv; krypten drives af Veneranda Biblioteca Ambrosiana, som også driver Pinacoteca Ambrosiana tæt ved.

Pinacoteca di Brera er Milanos statslige malerisamling, åbnet i 1809 i Palazzo Brera, et tidligere jesuiterkollegium, som Francesco Maria Richini ombyggede i 1600-tallet. Salene viser italiensk maleri fra 1200-tallet til 1900-tallet, blandt andet Mantegnas Klagen over den døde Kristus, Rafaels Jomfruens bryllup og Hayez' Kysset.

San Bernardino alle Ossa er en kirke ved siden af Santo Stefano Maggiore i Milano med et ossuarium. Et rum til knogler fra en nærliggende kirkegård blev bygget i 1210; kirken blev genopført med en ottekantet kuppel efter en brand i 1712, og ossuariets vægge er dækket af kranier og knogler under et loft malet af Sebastiano Ricci.

Castello Sforzesco er en borg af tegl, bygget i 1400-tallet af Francesco Sforza, hertug af Milano, på resterne af en Visconti-fæstning fra 1300-tallet og i vid udstrækning genopbygget af Luca Beltrami i 1891–1905. Man kan gå gennem gårdene, og salene rummer byens kommunale museer, blandt andet Michelangelos Pietà Rondanini.

Villa Necchi Campiglio er et hjemmemuseum på Via Mozart i Milano, opført i 1932–1935 efter tegninger af den rationalistiske arkitekt Piero Portaluppi til familien Necchi Campiglio. Villaen drives af FAI og har bevaret sine tidstypiske interiører og kunstsamlinger, og i haven ligger en tennisbane og et udendørs svømmebassin.

Museo Civico di Storia Naturale di Milano blev grundlagt i 1838 på grundlag af Giuseppe De Cristoforis' og Giorgio Jans samlinger. Den rød- og cremefarvede nyromanske bygning fra 1888–1893 ligger i den offentlige park Giardini Indro Montanelli, og salene viser mineraler, fossiler, dinosaurskeletter og dioramaer med dyr i deres levesteder.

Basilica di Sant'Ambrogio er en af Milanos ældste kirker, grundlagt af biskop Ambrosius i 379–386 og genopbygget i romansk stil i 1000- og 1100-tallet. En atriumgård med buegange fører hen til murstensfacaden mellem to klokketårne, og helgenens jordiske rester ligger i krypten under højalteret.

Santa Maria delle Grazie er en dominikanerkirke og et kloster i Milano, hvis gotiske skib i tegl af Guiniforte Solari stod færdigt i 1469. Fra 1492 blev den østlige ende ombygget med en kuppelkronet tribune, der tilskrives Donato Bramante. Leonardo da Vincis Den sidste nadver findes i refektoriet ved siden af, som har sin egen billetindgang; anlægget er på UNESCO's verdensarvsliste.

Den sidste nadver er Leonardo da Vincis vægmaleri af Jesus og de tolv apostle, malet omkring 1495–1498 på en væg i refektoriet i dominikanerklostret Santa Maria delle Grazie. Refektoriet er i dag museet Museo del Cenacolo Vinciano, som besøges i små hold på faste tidspunkter; Montorfanos korsfæstelsesfresko dækker den modsatte væg.

Museo Nazionale Scienza e Tecnologia Leonardo da Vinci åbnede i 1953 i det tidligere kloster San Vittore al Corpo omkring to klostergårde. Samlingerne følger videnskab, teknik og industri i Italien, fra modeller bygget efter Leonardos tegninger til astronomi, energi, damplokomotiver, skibe og fly, og ubåden Enrico Toti står på grunden.