Udforsk Luxor

Luxortemplet ligger på Nilens østbred midt i Luxor og blev hovedsageligt opført af Amenhotep III og Ramses II fra omkring 1400 f.Kr. En enkelt obelisk og kolossale statuer af Ramses II står ved indgangspylonen. Indenfor er der søjlegårde, vægmalerier fra romersk tid og Abu Haggag-moskeen, der er bygget ind i ruinerne.

Sfinksalléen er den 2,7 km lange procesvej, der forbandt Karnak med Luxor-templet i oldtidens Theben og blev brugt ved Opet-festen. De fleste af sfinkserne stammer fra Nektanebo 1. i 300-tallet f.Kr.; efter årtiers udgravning genåbnede den i 2021 som gangvej med sfinks- og vædderstatuer på begge sider.

Templet i Karnak er et stort tempelkompleks på Nilens østbred, omkring 2,5 km nord for Luxors centrum, viet først og fremmest til guden Amon. Byggeriet begyndte under Senusret I omkring 1950 f.Kr. og fortsatte ind i den ptolemæiske tid. Besøgende går gennem pyloner, gårde, obelisker og den store søjlesal med dens 134 søjler.

Memnonkolosserne er to siddende stenstatuer af farao Amenhotep III på Luxors vestbred, omkring 18 meter høje og hugget omkring 1350 f.Kr. De stod engang ved indgangen til hans dødetempel, hvoraf kun lidt er bevaret over jorden. Græske og romerske besøgende efterlod mere end 100 indskrifter på dem.

Seti 1.s dødetempel ligger i den nordlige ende af Luxors vestbred nær Qurna. Seti 1. påbegyndte det omkring 1290 f.Kr., og hans søn Ramses 2. fuldførte det; søjlehallen og de relief-dækkede sale tjente kulten for kongen og Amon, og lerstensmurene fra dets magasiner kan ses rundt om templet.

Ramesseum er Ramses II's dødetempel på Luxors vestbred, opført i 1200-tallet f.Kr. Dele af søjlesalen, en række Osiris-piller og de væltede stykker af en kolossal statue af kongen står tilbage. Relieffer på pylonerne viser slaget ved Kadesh, og lagerrum af lersten omgiver templet.

Howard Carters hus er det lerstenshus med kuppel på Luxors vestbred, som den britiske arkæolog byggede i 1910 og boede i, da han fandt Tutankhamons grav i 1922. Det åbnede som museum i 2009 og blev restaureret i 2022; en kopi af Tutankhamons gravkammer står i haven.

Medinet Habu er Ramses III's dødetempel på Luxors vestbred, opført i 1100-tallet f.Kr. inden for en ringmur med en porthal udformet som en syrisk fæstning. Pyloner og mure bærer dybt hugne relieffer af kongens krige, blandt andet slagene mod havfolkene, og nogle lofter har bevaret deres oprindelige farver.

Adelsgravene ved Sheikh Abd el-Qurna på Luxors vestbred er klippegrave for embedsmænd fra Det Nye Rige, hugget ind i skråningen under de thebanske klipper. Besøgende kan gå ind i grave som Rekhmires, Sennefers, Ramoses, Nakhts og Mennas, hvis malede vægge viser landbrug, festmåltider, håndværk og begravelsesritualer.

Deir el-Medina er landsbyen for de håndværkere, der huggede og udsmykkede Det Nye Riges kongegrave, på Luxors vestbred, beboet fra omkring 1550 til 1080 f.Kr. Besøgende ser stenfundamenterne af omkring 70 huse, arbejdernes bemalede grave i skråningen og et lille ptolemæisk tempel for Hathor.

Hatshepsuts tempel er et dødetempel ved Deir el-Bahari på Luxors vestbred, opført for den kvindelige farao Hatshepsut i 1400-tallet f.Kr. Tre søjleterrasser forbundet med ramper rejser sig op ad kalkstensklipperne. Relieffer viser ekspeditionen til landet Punt og dronningens guddommelige fødsel.

Dronningernes dal er en gravplads på Luxors vestbred, hvor dronninger, prinser og prinsesser fra 18. til 20. dynasti blev begravet mellem omkring 1550 og 1130 f.Kr. Der kendes mere end 90 grave i hoveddalen. Blandt dem er Nefertaris bemalede grav; hun var gift med Ramses II, og graven blev fundet i 1904 af Ernesto Schiaparelli.

Kongernes Dal er en ørkendal på Luxors vestbred, hvor der blev hugget klippegrave til faraoer og stormænd i Det Nye Rige, fra omkring 1539 til 1075 f.Kr. Der kendes omkring 65 grave og kamre, blandt dem Tutankhamons. Et skiftende udvalg er åbent, med bemalede gange, der fører ned til gravkamrene.