Udforsk Orvieto

Pozzo della Cava er et underjordisk kompleks i Orvietos middelalderkvarter, bygget op omkring en brønd, der er hugget 36 meter ned i tuffen. En etruskisk brønd blev udvidet for pave Klemens 7. i 1527–1530, lukket i 1646 og genfundet i 1984. Ruten gennem ni forbundne grotter viser også en etruskisk cisterne og grav, middelalderlige brændeovne og en vinkælder.

Museo Claudio Faina er et arkæologisk museum i Palazzo Faina, over for katedralen i Orvieto på Piazza del Duomo. Samlingen, som grev Mauro og grev Eugenio Faina samlede fra 1864, omfatter attiske sort- og rødfigurede vaser, etruskiske gravgaver og mønter; i stueetagen ligger byens museum med Venus fra Cannicella.

Crocifisso del Tufo-nekropolen er en etruskisk gravplads ved foden af Orvietos klippe, brugt fra 700-tallet til 200-tallet f.Kr. og opkaldt efter et krucifiks hugget i et klippekapel i nærheden. Kammergravene af tufblokke ligger langs et net af gravgader, mange overliggere bærer familiens navn, og et antikvarium viser gravgaver fra udgravningerne.

San Giovenale er en romansk kirke på den vestlige kant af Orvietos plateau, bygget i 1004, muligvis på stedet for et etruskisk tempel. Bag facaden af tuf og det firkantede klokketårn ligger et skib, hvis vægge er dækket af fresker fra 1100- og 1200-tallet og senere; en indskrift på højalteret er dateret 1170.

Duomo di Orvieto er en gotisk katedral viet til Jomfru Marias himmelfart, påbegyndt i 1290 for at huse korporalet fra Bolsena, relikviet fra et mirakel, der blev beskrevet i 1263. Facaden, som Lorenzo Maitani arbejdede på fra 1309, har marmorrelieffer og guldmosaikker, og indenfor rummer San Brizio-kapellet fresker af Dommedag udført af Fra Angelico og Luca Signorelli.

Pozzo di San Patrizio er en 54 meter dyb brønd, hugget ned i tuffen på Orvietos plateau mellem 1527 og 1537 efter tegninger af Antonio da Sangallo den Yngre for pave Clemens VII. To adskilte spiralramper med 248 trin, oplyst af 72 vinduer, lod muldyr bære vand ned og op uden at mødes.