Udforsk Paola

Ħal Saflieni-hypogæet er et underjordisk gravanlæg hugget ind i kalkstenen i tre etager mellem ca. 4000 og 2500 f.Kr. Det blev fundet i 1902 af bygningsarbejdere, der lagde husfundamenter i Paola, og er på UNESCO's verdensarvsliste; kamrene efterligner arkitekturen i templerne over jorden. Besøg sker i små grupper med billetter bestilt i god tid.

Tarxien-templerne er et anlæg af fire megalitiske bygninger opført mellem ca. 3600 og 2500 f.Kr. og udgravet fra 1915 af Themistocles Zammit. Stenblokke med spiraler og friser af dyr samt den nederste halvdel af en stor kvindestatue vises som kopier på stedet, mens originalerne står i Det Nationale Arkæologiske Museum. Et overdække beskytter i dag resterne.

Malta at War Museum ligger i en kaserne fra 1700-tallet ved Couvre Porte-porten i Birgu og fortæller øernes historie under Anden Verdenskrig, da de var blandt de hårdest bombede steder i Europa. Det viser krigsjournalfilmen Malta G.C., uniformer og genstande fra det civile liv og fører ned i et klippehugget beskyttelsesrum under byen.

Sankt Laurentius' Kirke ved Birgus havnefront var Johanniterordenens klosterkirke fra 1530, indtil Sankt Johannes i Valletta stod færdig i 1577. Den nuværende barokbygning blev tegnet af Lorenzo Gafà og opført 1681–1697; altertavlen, Sankt Laurentius' martyrium, er malet af Mattia Preti.

Inkvisitorens Palads i Birgu blev bygget i 1530'erne som Johanniterordenens domstol og var fra 1574 til 1798 sæde for den romerske inkvisition på Malta. Besøgende ser inkvisitorernes boliger, retssalen, kapellet og fængselscellerne, hvis vægge stadig bærer fangernes graffiti; bygningen rummer også et etnografisk museum.

Fort Sankt Angelo ligger yderst på Birgu på stedet for en middelalderborg og blev fra 1530 genopbygget af Johanniterridderne som deres første sæde på Malta. Det var deres hovedkvarter under den store belejring i 1565 og tjente senere Royal Navy som HMS St Angelo indtil 1979. Det blev restaureret i 2015 og viser fortets historie, dets kapeller og stormesterens hus.

Lascaris War Rooms er tunneler og rum hugget ind i klippen under Upper Barrakka-haverne, taget i brug i 1940 som fælles krigshovedkvarter for forsvaret af Malta. Herfra blev de allierede landgange på Sicilien i juli 1943 ledet, og NATO brugte anlægget indtil 1977. Restaurerede operationsrum viser plottebordene og vægkortene.

Øvre Barrakka-haverne blev anlagt i 1661 på Sankt Peter og Paul-bastionen som privat have for de italienske riddere og åbnet for offentligheden i 1824. Arkader indrammer en terrasse med udsigt over Grand Harbour og De Tre Byer; nedenfor affyrer Saluting Battery en kanon kl. 12 og kl. 16.

Auberge de Castille blev bygget i 1574 af Girolamo Cassar for ridderne af tungen Kastilien, León og Portugal og genopbygget 1741–1745 under stormester Pinto med den barokke facade, man ser i dag. Siden 1972 har den været Maltas premierministers kontor og er ikke åben for besøgende; facaden vender mod Castille Square.

Det Kongelige Operahus blev tegnet af Edward Middleton Barry og åbnede i 1866 ved Vallettas byport. Det blev ødelagt ved bombning i april 1942, og ruinens søjler og mure blev stående i årtier. Siden 2013 har ruinen været Pjazza Teatru Rjal, en friluftsscene bygget inden for de gamle mure.

MUŻA er Maltas nationale kunstmuseum for fællesskabet, åbnet i 2018 i Auberge d'Italie, de italienske ridderes herberg fra 1500-tallet, hvis barokke facade bærer en bronzebuste af stormester Gregorio Carafa. Det afløste Nationalmuseet for Kunst og viser maltesisk og europæisk kunst fra middelalderen og frem, bl.a. værker af Mattia Preti.

Esplora er et interaktivt videnskabscenter, åbnet i 2016 på grunden af Villa Bighi, en villa fra 1675 over Grand Harbour, som i 1830'erne blev Royal Naval Hospital Bighi. De historiske bygninger og haver rummer udstillinger, man kan røre ved, om fysik, menneskekroppen og miljøet samt et planetarium med en kuppel på 10,7 meter.

Det Nationale Arkæologiske Museum ligger i Auberge de Provence, bygget i 1571 efter tegninger af Girolamo Cassar i Republic Street. Det viser fund fra Maltas forhistoriske templer og grave, bl.a. Den sovende dame fra Ħal Saflieni-hypogæet og Maltas Venus fra Ħaġar Qim, samt genstande fra bronzealderen og fønikisk tid.

Sankt Paulus' Skibbrudskirke mindes apostlen Paulus' skibbrud på Malta i år 60. Kirken blev bygget i 1570'erne og ombygget i 1600-tallet, facaden kom til i 1885, og den rummer en forgyldt træstatue af Paulus skåret af Melchiorre Cafà, et relikvie af helgenens håndledsknogle og en del af den søjle, han siges at være halshugget på.

Sankt Johannes' Konkatedral blev bygget 1573–1578 efter tegninger af Girolamo Cassar som Johanniterordenens klosterkirke. Det enkle ydre står i kontrast til et barokt indre udsmykket af Mattia Preti, et skibsgulv med omkring 400 indlagte gravsten i marmor over riddere og Caravaggios Johannes Døberens halshugning (1608) i oratoriet.

Nedre Barrakka-haverne ligger på Sankt Christoffer-bastionen i Vallettas østlige udkant med udsigt over indsejlingen til Grand Harbour og dens bølgebryder. I midten står et dorisk tempel opført i 1810 som monument for Sir Alexander Ball, Maltas første britiske civilkommissær; lige nedenfor står Siege Bell-mindesmærket.

Stormesterpaladset blev påbegyndt i 1571 som residens for Johanniterordenens stormestre og husede senere de britiske guvernører; i dag er det Maltas præsidents kontor. Besøgende ser repræsentationssalene, gange med malede friser og lofter med våbenskjolde samt paladsets rustkammer med omkring 5.000 våben og rustninger.

Manoel-teatret blev bygget i 1731 for stormester António Manoel de Vilhenas regning og hører til Europas ældste teatre, der stadig er i brug. Den ovale sal har tre rækker forgyldte trælogier og et loft malet med bladguld. Det er Maltas nationalteater, og guidede ture viser salen, scenen og et lille museum.

Sankt Pauls Prokatedral er Maltas anglikanske katedral, bestilt af dronning Adelaide under hendes ophold på øen og bygget 1839–1844 på stedet for Auberge d'Allemagne. Dens nyklassiske portiko vender mod Independence Square, og spiret på omkring 60 meter er et vartegn på Marsamxett-siden af Valletta.

Casa Rocca Piccola er et palæ fra 1500-tallet i Republic Street, stadig hjem for adelsslægten de Piro. Besøget går gennem stuer med familiens antikke møbler, sølv, malerier og dragter, et lille kapel og en gårdhave og ned i klippehuggede beskyttelsesrum, som husstanden brugte under bombningerne i Anden Verdenskrig.