Udforsk Bukarest

Catedrala Patriarhală, viet til de hellige Konstantin og Helena, ligger på Metropolithøjen i Bukarests centrum. Fyrst Constantin Șerban lod den opføre som klosterkirke, indviet i 1658; i 1668 blev den sæde for metropolitterne, og i dag er den katedral for den rumænsk-ortodokse patriark. Kalkmalerierne indvendig er fra 1923.

Curtea Veche er det arkæologiske område med Bukarests første fyrstelige residens i den gamle bydel. Vlad 3. er nævnt her i 1459, og senere fyrster byggede paladset om, indtil det gik ud af brug i 1700-tallet. Teglmure, hvælvede kældre og en stensøjle kan ses fra gaden, ved siden af hofkirken fra 1559.

Muzeul Național de Istorie a României holder til i det tidligere postpalads på Calea Victoriei, en eklektisk bygning tegnet af Alexandru Săvulescu i 1890'erne. Store dele er lukket for restaurering; åbne er skatkammeret med de rumænske kronjuveler og Pietroasele-skatten, en gipsafstøbning af Trajanssøjlen, lapidariet og skiftende udstillinger.

Mănăstirea Stavropoleos er et lille ortodoks nonnekloster i Bukarests gamle bydel; kirken blev bygget i 1724 af den græske arkimandrit Ioannikios i brâncovenesc-stil, med udskårne stensøjler og bemalede facader. En bygning af Ion Mincu fra det tidlige 1900-tal rummer et bibliotek og ikoner, og nonnernes kor synger byzantinsk kirkesang.

Templul Coral er en synagoge i nymaurisk stil på Strada Sfânta Vineri, opført 1864–1866 efter tegninger af Enderle og Freiwald med Leopoldstädter Tempel i Wien som forbillede. Den blev hærget af Jerngarden i januar 1941 og restaureret efter krigen; her holdes stadig gudstjenester, og hovedsalen genåbnede i 2015 efter en renovering.

Grădina Cișmigiu er den ældste offentlige park i Bukarests centrum, anlagt fra 1847 af havearkitekten Wilhelm Mayer på stedet for en sumpet sø. Dens 14 hektar omgiver en kunstig sø med robåde om sommeren, skyggefulde alléer og Forfatterrotunden, en cirkel af stenbuster af tolv rumænske forfattere.

Piața Revoluției, der hed Slotspladsen indtil 1989, ligger ved Calea Victoriei mellem det tidligere kongeslot, Rumænsk Athenæum og Det Centrale Universitetsbibliotek. Ceaușescus sidste tale den 21. december 1989 udløste det oprør, der endte hans styre; dagen efter flygtede han med helikopter fra den tidligere centralkomitébygning her.

Rumænsk Athenæum er en rund koncertsal med kuppel, tegnet af den franske arkitekt Albert Galleron og indviet i 1888, delvis betalt via en offentlig indsamling. Her holder George Enescu-filharmonien til; salen omkranses af en 75 meter lang fresko af Costin Petrescu med scener fra Rumæniens historie.

Palatul Cotroceni blev bygget 1893–1895 til de rumænske tronarvinger af den franske arkitekt Paul Gottereau, på stedet for et kloster fra 1600-tallet; Grigore Cerchez tilføjede senere neo-rumænske sale for dronning Marie. Det er sæde for Rumæniens præsident, og den gamle fløj rummer Nationalmuseet Cotroceni.

Muzeul Național de Istorie Naturală „Grigore Antipa” blev grundlagt i 1834 og flyttede i 1908 ind i en bygning tegnet af Grigore Cerchez på Șoseaua Kiseleff; det bærer navnet på zoologen, der ledede det i 51 år. Samlingerne rummer omkring to millioner præparater, og salene viser dioramaer med dyr i deres levesteder og skelettet af et Deinotherium.

Muzeul Național al Țăranului Român viser landlivet i Rumænien gennem tekstiler, folkedragter, ikoner, keramik og et helt træhus hentet fra distriktet Gorj. Museet blev grundlagt i 1906 af Alexandru Tzigara-Samurcaș; dets røde teglstensbygning i nyrumænsk stil, tegnet af Nicolae Ghica-Budești, blev opført mellem 1912 og 1941.

Muzeul Național al Satului „Dimitrie Gusti” er et frilandsmuseum ved bredden af Herăstrău-søen i Kong Mihai 1.-parken. Det blev grundlagt i 1936 af sociologen Dimitrie Gusti og samler bondehuse, trækirker, vindmøller og værksteder, der er flyttet hertil fra landsbyer i hele Rumænien og stammer fra 1600- til 1900-tallet.