Udforsk Taipei

Taipei 101 er en 508 meter høj skyskraber i bydelen Xinyi, færdig i 2004 og tegnet af C.Y. Lee, så den minder om en stak bambusled. Udsigtsetagen på 89. sal, som man når med lynhurtige elevatorer, ser ud over byen og bjergene omkring, og indenfor hænger den 660 tons tunge svingningsdæmper, der holder tårnet roligt.

Elefantbjerget (Xiangshan) er en 183 meter høj bakke i udkanten af bydelen Xinyi, en af de fire 'dyrebakker' sydøst for centrum. En trappesti fra Xiangshan-stationen fører på omkring 20 minutter op til udsigtsplatforme og klippeblokke med udsyn direkte mod Taipei 101 og byen nedenfor.

Huashan 1914 Creative Park ligger i et tidligere sake- og senere risvinsdestilleri ved Zhongxiao Xinsheng-stationen, grundlagt i 1914 og lukket i 1987. Lagerbygningerne i røde mursten og fabrikshallerne rummer nu udstillinger, koncerter, designbutikker, caféer og små biografer med græsplæner imellem.

Xingtian-templet på Minquan East Road, færdigt i 1967, er viet til Guan Yu, den guddommeliggjorte general, der dyrkes som de handlendes skytsgud. Templet har ingen offerkasser, sælger ingen røgelse og brænder ingen papirpenge, og frivillige i blå kapper udfører velsignelsesritualer for de mange troende, der kommer hver dag.

Taipei Water Park i Gongguan ligger på grunden af byens første vandværk, bygget under det japanske styre i 1908. Midtpunktet er Museum of Drinking Water, den tidligere pumpestation med barokke søjler, og omkring den ligger haver, de gamle sandfiltre og et vandlegeområde for børn om sommeren.

Chiang Kai-shek-mindehallen, færdig i 1980, er en 70 meter høj hvid hal med et blåt ottekantet tag i den østlige ende af Liberty Square i bydelen Zhongzheng. En bronzestatue af Chiang sidder i hovedhallen, stueetagen har udstillinger om hans liv, og pladsen indrammes af Nationalteatret og Nationalkoncertsalen.

Taipei Zoo i Muzha-området i bydelen Wenshan er byens zoologiske have, grundlagt i 1914 og flyttet til den nuværende grund på 165 hektar i 1986. Områderne dækker Taiwans dyr, den tropiske regnskov, asiatiske, afrikanske og australske arter, et pingvinhus, et nathus og kæmpepandaernes hus, ved siden af Maokong-gondolens nederste station.

Maokong-gondolen, åbnet i 2007, kører 4 km fra Taipei Zoo op til Maokong, en bjergskråning med teplantager og tehuse i bydelen Wenshan. Turen tager 20 til 30 minutter over fire stationer, blandt andet en ved Zhinan-templet, og nogle kabiner har glasbund.

228 Peace Memorial Park i bydelen Zhongzheng, anlagt i 1908 som Taihoku New Park, fik sit navn i 1996 til minde om ofrene for hændelsen den 28. februar 1947 og undertrykkelsen, der fulgte. Parken har damme, pavilloner, en musikpavillon, National Taiwan Museum i den nordlige ende og Taipei 228 Memorial Museum i den gamle radiostation.

National Taiwan Museum, grundlagt i 1908 under det japanske styre, er Taiwans ældste museum. Hovedbygningen fra 1915 i den nordlige ende af 228 Peace Memorial Park, med kuppelhal og doriske søjler, viser øens naturhistorie, de oprindelige folks kulturer og arkæologi; en tidligere bank over for huser afdelingen med dinosaurskeletter.

Miramar-pariserhjulet drejer på taget af indkøbscentret Miramar Entertainment Park i Dazhi i bydelen Zhongshan og åbnede i 2004. Det er omkring 70 meter i diameter og når cirka 100 meter over gaden, og kabinerne ser ud over Keelung-floden, landingsbanen i Songshan-lufthavnen og bakkerne ved Neihu.

Præsidentpaladset i bydelen Zhongzheng stod færdigt i 1919 som kontor for den japanske generalguvernør over Taiwan og har huset Republikken Kinas præsident siden 1950. Facaden i rød mursten og sten med et 60 meter højt midtertårn vender mod Ketagalan Boulevard; dele af stueetagen åbner for guidede besøg på hverdagsformiddage mod billed-id.

Taipei Fine Arts Museum, åbnet i 1983 i bydelen Zhongshan, var Taiwans første museum for moderne og samtidskunst. Den hvide bygning af stablede, sammenflettede kasser ligger ved Expo Park og viser taiwansk kunst fra 1900-tallet til i dag samt internationale udstillinger, og den er vært for Taipei-biennalen.

Ximending er et gågadekvarter med butikker og underholdning i Wanhua, anlagt under det japanske styre som Taipeis første forlystelseskvarter. Gaderne omkring Ximen-stationen er fyldt med modebutikker, biografer, gademad og tatovørsalonger, og det ottekantede Red House fra 1908, et tidligere marked, rummer nu et teater og håndværksboder.

Taipei Confucius-templet i bydelen Datong blev bygget fra 1927 til 1939 i sydfujiansk stil af mesterhåndværkeren Wang Yi-shun og afløste et ældre tempel, der blev revet ned under det japanske styre. Dacheng-hallen har ingen statue af Konfucius, kun en mindetavle, og en årlig ceremoni den 28. september markerer hans fødselsdag.

Dalongdong Baoan-templet i bydelen Datong blev grundlagt i 1700-tallet af indvandrere fra Tong'an i Fujian og er viet til Baosheng Dadi, en guddommeliggjort læge. Det blev restaureret i 1990'erne, et arbejde der fik en UNESCO-pris for kulturarv i Asien og Stillehavsområdet i 2003, og har træskærerarbejder, vægmalerier og Baosheng-kulturfestivalen hvert forår.

Dihua Street i Dadaocheng i bydelen Datong var en handelsgade ved flodhavnen i 1800-tallet og er kantet med købmandshuse i fujiansk stil, barok og modernisme fra 1850'erne til 1930'erne. Butikkerne sælger stadig tørrede varer, kinesiske urter og stoffer side om side med caféer og designbutikker, og Xiahai-byguds-templet ligger midt på gaden.

Bangka Lungshan-templet i Wanhua blev grundlagt i 1738 af nybyggere fra Fujian og genopbygget flere gange, senest efter bombningen i 1945. Hallerne med udskårne dragesøjler i sten og tage fyldt med keramikfigurer er viet til den buddhistiske gudinde Guanyin og til taoistiske og folkelige guder, og troende kommer hele dagen.

Shilin Night Market omkring Shilin Market-bygningen ved Jiantan-stationen er Taipeis største natmarked med rødder tilbage til 1909. Boder og små butikker sælger gademad som østersomelet, friturestegte kyllingeschnitzler og peberboller samt tøj, spil og husholdningsvarer, og madhallen i kælderen samler snesevis af madboder.

Shilin-residensen var Chiang Kai-shek og Soong Mei-lings hjem fra 1950 til hans død i 1975. Hovedhuset i to etager står med sit inventar og vises på tidsbestemte besøg, mens haverne omkring, med en rosenhave, et kapel og en kinesisk have, er åbne som offentlig park.