Udforsk Mellieħa

Vor Frue Helligdom i Mellieħa er en lille kirke, delvis bygget ind i klippen under Mellieħas sognekirke, og et pilgrimssted siden middelalderen. Dens fresko af Jomfruen med barnet, malet på klippevæggen, æres som et af de ældste Mariabilleder på Malta, og væggene er dækket af votivgaver fra sømænd og syge.

Det Røde Tårn, eller Sankt Agathas Tårn, blev bygget 1647–1649 af Johanniterridderne på Marfa-højderyggen for at bevogte Mellieħa-bugten og sende signaler til Gozo, Comino og Mdina. Det firkantede tårn med hjørnetårne er malet rødt og rummer et lille kapel for Sankt Agatha. Det er restaureret af Din l-Art Ħelwa, bemandes af frivillige og har kanoner fra tiden på taget.

Ta' Bistra-katakomberne er et senromersk og byzantinsk gravanlæg fra 300- til 500-tallet e.Kr. i udkanten af Mosta, hugget ind i klippen som en række separate grave. De blev genfundet i 1891 og restaureret af Heritage Malta og omfatter vinduesgrave, baldakingrave og agape-borde til gravmåltider, som nu ses fra en oplyst gangsti.

Rotunden i Mosta, sognekirken viet til Marias himmelfart, blev bygget 1833–1860 af landsbyens egne beboere efter et udkast af Giorgio Grognet de Vassé med Pantheon i Rom som forbillede. Dens frie kuppel er blandt de største i Europa. Den 9. april 1942 slog en tysk bombe gennem kuplen under messen uden at eksplodere; en kopi vises i sakristiet.

Palazzo Falson er et middelalderligt palads i Mdina, bygget i 1200-tallet og udvidet i 1400-tallet, med gotiske døre og vinduer omkring en lille gård. Fra 1927 til 1962 var det samleren Olof Gollchers hjem, og hans samling af malerier, sølv, våben og rustninger, møbler, tæpper og bøger vises i rummene som et hjemmemuseum.

Karmeliterklostret i Mdina forbinder den barokke Bebudelseskirke, bygget 1660–1675 efter tegninger af Francesco Sammut, med et kloster, hvor karmeliterbrødre stadig bor. Besøgende ser kirken, korsgangen, refektoriet, køkkenet og brødrenes celler. Maltesernes opstand mod det franske styre begyndte uden for klostret den 2. september 1798.

Katedralmuseet i Mdina ligger i det tidligere præsteseminarium, en barokbygning fra 1733–1742 af Andrea Belli over for katedralen. Samlingerne omfatter træsnit og kobberstik af Albrecht Dürer, mønter fra oldtiden til riddertiden, kirkesølv, messeklæder, håndskrifter og malerier af maltesiske og italienske kunstnere.

Domvs Romana bevarer resterne af et velhavende romersk byhus fra det 1. århundrede f.Kr., fundet i 1881 lige uden for Mdinas mure. Dets farvede mosaikgulve, bl.a. en scene med duer, der drikker af en skål, vises på stedet sammen med marmorstatuer af kejserfamilien og hverdagsgenstande i en nyklassisk museumsbygning fra 1882.

Katedralen i Mdina, viet til Paulus, blev genopbygget 1697–1702 efter tegninger af Lorenzo Gafà, efter at et jordskælv havde ødelagt den middelalderlige kirke i 1693. Traditionen placerer den, hvor den romerske statholder Publius mødte apostlen Paulus. Indenfor ses et gulv af marmorgravsten, en kuppel malet med scener fra Paulus' liv og Mattia Pretis Paulus' omvendelse i apsis.

Det Nationale Naturhistoriske Museum ligger i Palazzo Vilhena, et fransk barokpalads bygget 1726–1728 for stormester António Manoel de Vilhena efter tegninger af Charles François de Mondion. Museet åbnede i 1973 og viser bjergarter, mineraler og fossiler, konkylier, insekter samt de maltesiske øers fugle, pattedyr og havliv.

Mdina-porten er den barokke hovedindgang til den befæstede by, bygget i 1724 under stormester António Manoel de Vilhena efter tegninger af den franske ingeniør Charles François de Mondion. En stenbro fører over den tørre voldgrav til porten, hvis yderside bærer Vilhenas våben, mens indersiden viser relieffer af helgenerne Paulus, Publius og Agatha.

Sankt Paulus' Basilika i Rabat blev bygget 1653–1683 efter et udkast tilskrevet Francesco Buonamici og fuldført af Lorenzo Gafà, over grotten, hvor apostlen Paulus ifølge traditionen opholdt sig efter sit skibbrud i år 60. Sankt Publius' kapel ved siden af er ældre, og grotten nedenunder rummer en marmorstatue af helgenen.

Wignacourt-museet ligger i Johanniterordenens kapellaners barokke residens i Rabat, grundlagt under stormester Alof de Wignacourt i begyndelsen af 1600-tallet. Det hænger sammen med Paulus-grotten, hvor apostlen ifølge traditionen boede på Malta, og viser malerier af Mattia Preti og Antoine Favray, katakomber og beskyttelsesrum fra Anden Verdenskrig.

Sankt Paulus' katakomber er en gruppe underjordiske gravpladser hugget ind i klippen uden for murene af den romerske by Melite og brugt fra 200-tallet e.Kr. til hedenske, jødiske og kristne begravelser. Mere end 20 af gravene kan besøges; den største har to runde agape-borde hugget i klippen, hvor der blev holdt gravmåltider.

Ġgantija er et par megalittempler på Xagħra-plateauet på Gozo, bygget mellem ca. 3600 og 3200 f.Kr. og blandt verdens ældste fritstående bygningsværker. Deres ydermur af kæmpestore stenblokke gav ophav til sagnet om, at kæmper byggede dem. Et besøgscenter viser fund fra stedet og fra den nærliggende stenkreds i Xagħra.

Sankt Pauls Prokatedral er Maltas anglikanske katedral, bestilt af dronning Adelaide under hendes ophold på øen og bygget 1839–1844 på stedet for Auberge d'Allemagne. Dens nyklassiske portiko vender mod Independence Square, og spiret på omkring 60 meter er et vartegn på Marsamxett-siden af Valletta.

Det Kongelige Operahus blev tegnet af Edward Middleton Barry og åbnede i 1866 ved Vallettas byport. Det blev ødelagt ved bombning i april 1942, og ruinens søjler og mure blev stående i årtier. Siden 2013 har ruinen været Pjazza Teatru Rjal, en friluftsscene bygget inden for de gamle mure.

Det Nationale Arkæologiske Museum ligger i Auberge de Provence, bygget i 1571 efter tegninger af Girolamo Cassar i Republic Street. Det viser fund fra Maltas forhistoriske templer og grave, bl.a. Den sovende dame fra Ħal Saflieni-hypogæet og Maltas Venus fra Ħaġar Qim, samt genstande fra bronzealderen og fønikisk tid.

Ta' Kola-vindmøllen i Xagħra blev bygget i 1725 under Johanniterridderne og genopført i 1780'erne. Den er opkaldt efter sin sidste møller, Ġuzeppi Grech, kaldet Żeppu ta' Kola, og har stadig møllesten og træmaskineri på øverste etage, mens rummene nedenfor viser møllerens bolig og traditionelle redskaber fra Gozo.

Manoel-teatret blev bygget i 1731 for stormester António Manoel de Vilhenas regning og hører til Europas ældste teatre, der stadig er i brug. Den ovale sal har tre rækker forgyldte trælogier og et loft malet med bladguld. Det er Maltas nationalteater, og guidede ture viser salen, scenen og et lille museum.