Åbningstider, priser og billetter til steder, der er tiden værd.
Mexico Citys hovedtorv, officielt Plaza de la Constitución, anlagt midt i mexicaernes hovedstad Tenochtitlan. Den er omkring 240 meter bred og omgivet af katedralen, Palacio Nacional og byens regeringsbygninger med et kæmpe flag i midten; her holdes parader, koncerter og møder.
Katedralen på Zócalos nordside, bygget i etaper fra 1573 til 1813 oven på en del af mexicaernes hellige område. Facaden blander renæssance, barok og nyklassicisme; indenfor findes det forgyldte Kongernes Alter, seksten kapeller og to orgler, og ved siden af ligger Sagrario Metropolitano.
Sædet for Mexicos udøvende magt på Zócalos østside, bygget fra 1522 på stedet for Moctezumas palads. Hovedtrappen og gårdens gange bærer Diego Riveras vægmalerier om Mexicos historie, malet mellem 1929 og 1951; besøg afhænger af adgang fra præsidentembedet.
De udgravede rester af hovedtemplet i Tenochtitlan, mexicaernes hovedstad, ved Zócalo, viet til Huitzilopochtli og Tlaloc. Gangbroer krydser lagene af dobbeltpyramiden, der blev ombygget syv gange, og stedets museum rummer fundene, blandt dem Coyolxauhqui-stenen, der blev fundet her i 1978.
Et tidligere jesuiterkollegium i den historiske bykerne, genopbygget i begyndelsen af 1700-tallet omkring tre gårde og senere Escuela Nacional Preparatoria. Væggene bærer den mexicanske muralismes første vægmalerier af José Clemente Orozco, Diego Rivera, David Alfaro Siqueiros og andre; i dag er det museum med udstillinger.
Et palads fra 1700-tallet på Calle Madero, hvis facade er dækket af blå og hvide fliser fra Puebla, bygget til grevskabet Valle de Orizaba. Siden 1919 har det huset en Sanborns-restaurant og -butik; den overdækkede gård og et vægmaleri af José Clemente Orozco ved trappen kan ses indenfor.
Mexicos nationale samling af mexicansk kunst fra 1500-tallet til 1954 i det tidligere kommunikationspalads på Calle Tacuba, bygget i 1904–11 af Silvio Contri. Gallerierne spænder fra kolonitidens religiøse maleri til José María Velascos landskaber og værker af Rivera og Kahlo; Tolsás statue af Karl IV står foran.
Mexico Citys hovedpostkontor over for Palacio de Bellas Artes, tegnet af Adamo Boari og åbnet i 1907. Bag stenfacaden i venetiansk gotik og platereskstil ligger en hal med trapper og vinduer i bronze og marmor, stadig i brug som posthus, med et postmuseum ovenpå.
Mexicos nationalteater og kunstmuseum ved Alameda Central, påbegyndt i 1904 af Adamo Boari og færdigt i 1934 med et art deco-interiør. Bag marmorfacaden og de flisebeklædte kupler ligger et teater med et glastæppe fra Tiffany og gallerier med vægmalerier af Rivera, Orozco, Siqueiros og Tamayo.
En plads nord for Palacio de Bellas Artes, hvor mariachiorkestre i charrodragter samles, især om aftenen, og spiller sange efter ønske. Cantinaer og restauranter omgiver den, og Museo del Tequila y el Mezcal ligger på den ene side.
Et museum på Plaza Garibaldi, åbnet i 2010, om tequilas og mezcals historie og fremstilling, fra agavemarkerne til destillationen. Rummene viser redskaber, flasker og etiketter, og besøget slutter med en smagning; tagterrassen ser ud over pladsen, hvor mariachiorkestre spiller.
Den ældste offentlige park i Amerika, anlagt i 1592 i den historiske bykernes vestlige kant ved Palacio de Bellas Artes. Stierne mellem træerne fører til springvand, statuer og Hemiciclo a Juárez i hvid marmor, rejst i 1910 til minde om præsident Benito Juárez.
En indendørs arena i Colonia Doctores, færdig i 1956 til professionel wrestling og med plads til omkring 16.500. Consejo Mundial de Lucha Libre holder lucha libre her flere aftener om ugen med maskerede brydere; arenaen var også bokseareana ved OL i 1968.
En kuppelbue på Plaza de la República, bygget i 1933–38 af stålskelettet fra et ufærdigt parlamentspalads og viet til den mexicanske revolution. Søjlerne rummer revolutionslederes jordiske rester; en glaselevator kører op til en udsigtsterrasse under kuplen, og Museo Nacional de la Revolución ligger nedenunder.
En sejrssøjle i en rundkørsel på Paseo de la Reforma, indviet i 1910 til hundredåret for uafhængighedskrigen og kronet af en forgyldt bronzesejrsgudinde med vinger. Soklen rummer et mausoleum med uafhængighedslederes jordiske rester, og monumentet er stedet, hvor folkemængder samles for at fejre.
Et museum for mexicansk kunst fra 1900-tallet i Chapultepec-parken, åbnet i 1964 i to runde bygninger med glasvægge af Pedro Ramírez Vázquez og Rafael Mijares. Samlingen omfatter Frida Kahlos De to Fridaer og værker af Rivera, Siqueiros, Tamayo, Leonora Carrington og Remedios Varo, med en skulpturhave.
Et museum for samtidskunst i Chapultepec-parken, grundlagt af maleren Rufino Tamayo og hans hustru Olga og åbnet i 1981 i en terrasseret betonbygning af Teodoro González de León og Abraham Zabludovsky. Det viser Tamayos samling af international moderne kunst og skiftende udstillinger.
Et palads på Chapultepec-højen, påbegyndt i 1785 som vicekongens sommerhus og senere militærakademi, bolig for kejser Maximilian og kejserinde Carlota og for Mexicos præsidenter. Siden 1939 har det huset Museo Nacional de Historia med møblerede kejserlige værelser, vægmalerier og terrasser over byen.
Mexicos nationale museum for arkæologi og etnografi, åbnet i 1964 i Chapultepec-parken i en bygning af Pedro Ramírez Vázquez. Dets 22 sale dækker det gamle Mexicos kulturer, fra Teotihuacan og mayaerne til mexicaerne, hvis Solsten står i Mexica-salen, og landets nulevende oprindelige folk.
Helligdommen ved foden af Tepeyac-højen, hvor Jomfru Maria ifølge traditionen viste sig for Juan Diego i 1531. Den runde basilika af Pedro Ramírez Vázquez, indviet i 1976, rummer kappen med hendes billede; ved siden af ligger den gamle basilika fra 1709, kapeller og en sti op ad højen.
Vizgu bruger nødvendige teknologier, for at siden kan fungere. Med din tilladelse bruger vi også valgfrie teknologier til at huske funktioner og måle henvisninger til billetsalg. Vi bruger i dag ingen generel statistik eller reklametrackere. Du kan acceptere, afvise eller vælge kategorier og til enhver tid ændre dit valg via Cookieindstillinger i foden.
