Udforsk Istanbul

Kapalıçarşı er et overdækket marked i den gamle bydel, hvis grundlæggelse dateres til 1461, da sultan Mehmed 2. lod Cevahir Bedesten bygge for at finansiere Hagia Sofia. De hvælvede gader voksede op omkring hallen og rummer i dag omkring 3.600 butikker på 65 gader med 14 han'er og porte som Beyazıt og Nuruosmaniye; her handles tæpper, smykker og guld.

Süleymaniye-moskéen kroner den tredje høj over Det Gyldne Horn og blev bygget i 1550–1557 af arkitekten Mimar Sinan for sultan Süleyman den Prægtige. Anlægget rummer madrasaer, et fattighus og gravmælerne for Süleyman og Hürrem Sultan. Moskéen er i brug: besøg stopper ved bedetiderne, og besøgende dækker skuldre og knæ, kvinder også håret.

Şerefiye Sarnıcı, Theodosius-cisternen, blev bygget mellem 428 og 443 under kejser Theodosius II til at opbevare vand fra Valens-akvædukten til Det Store Palads og badene i nærheden. Taget med 45 murstenshvælvinger hviler på 32 marmorsøjler med korintiske kapitæler. Den er restaureret af Fatih kommune, er åben for besøgende og danner ramme om digitale lysprojektioner på vægge og søjler.

Rüstem Paşa Camii nær Krydderibasaren blev tegnet af Mimar Sinan for storvesiren Rüstem Pasha og stod færdig omkring 1563. Den ligger hævet over hvælvede butikker og nås ad trapper fra gaden; İznik-fliser i mange mønstre dækker forhallen og bedesalens vægge. Den er en aktiv moské, lukket for besøgende under bønnerne, og der forventes anstændig påklædning.

Mısır Çarşısı i Eminönü er et L-formet overdækket marked, påbegyndt i 1597 for Safiye Sultan og fuldført i 1664 af arkitekten Mustafa Ağa som del af Den Nye Moskés anlæg, for Hatice Turhan Sultan. Det tyrkiske navn, Den Egyptiske Basar, minder om tolden på egyptiske varer, der finansierede den; seks porte fører ind til boder med krydderier, tørret frugt og tyrkisk konfekt.

Lille Hagia Sophia blev opført under kejser Justinian i 520'erne eller 530'erne som De Hellige Sergios og Bakchos' Kirke og blev moské i begyndelsen af 1500-tallet under Bayezid II. Den kuplede, ottekantede sal, omgivet af en søjlegang i to etager med udhuggede kapitæler, hører til de ældste byzantinske bygninger i Istanbul; den er en aktiv moské, lukket for besøgende under bønnerne.

Türk ve İslam Eserleri Müzesi, museet for tyrkisk og islamisk kunst, ligger i storvesir Pargalı İbrahim Paşas palads, bygget omkring 1524 på Hippodromens vestside. Museet blev grundlagt i 1914 og flyttede hertil i 1983; det viser tæpper, kalligrafi og koraner, fliser, træarbejder og metalarbejder fra hele den islamiske verden samt en etnografisk afdeling med rekonstruerede nomadetelte og landsbystuer.

Sultanahmet-pladsen følger banen i Hippodromen i Konstantinopel, der blev anlagt omkring år 203 og udvidet af Konstantin den Store som byens arena for vognvæddeløb. Langs den gamle midterlinje står Theodosius-obelisken, hentet fra Egypten og rejst i 390, den bronzestøbte Slangesøjle fra Delfi, den murede obelisk og Den Tyske Fontæne fra 1900.

Den Blå Moske, Sultan Ahmed-moskeen, blev bygget 1609–1616 for sultan Ahmed I af arkitekten Sedefkâr Mehmed Ağa, over for Hagia Sofia på den anden side af Sultanahmet-pladsen. Seks minareter og trinvise kupler rejser sig over en bedesal beklædt med Iznik-fliser. Som aktiv moské lukker den for besøgende omkring middags- og eftermiddagsbønnen og fredag formiddag; arme, ben og hår skal være dækket.

Yerebatan Sarnıcı, Basilica-cisternen, er et underjordisk vandreservoir bygget under kejser Justinian I i 500-tallet til at forsyne Det Store Palads og bygningerne omkring. Murstenshvælvingerne, der dækker omkring 140 gange 70 meter, hviler på 336 marmorsøjler på ni meters højde, og gangbroer fører over vandet til to Medusahoveder genbrugt som søjlefødder. En restaurering afsluttet i 2022 genåbnede den som museum.

Hürrem Sultan Hamamı ligger mellem Hagia Sofia og Den Blå Moské på stedet for de romerske Zeuxippos-bade. Mimar Sinan byggede det i 1556–57 for Hürrem Sultan, hustru til Süleyman den Prægtige, med mænds og kvinders afdelinger som spejlbilleder på én 75 meter lang akse. Efter restaureringen fungerer det igen som tyrkisk bad med hamamritualer og massage.

Hagia Sofia blev bygget 532–537 for kejser Justinian I af Anthemios fra Tralleis og Isidor fra Milet, under en central kuppel omkring 55 meter høj. Den var katedral i ni århundreder, blev moské i 1453, museum i 1934 og igen moské i 2020; siden 2024 kommer turister op til de øvre gallerier med deres byzantinske mosaikker ad en separat rute med billet.

Hagia Irene står i Topkapı-paladsets ydre gård og er den ældste kendte kirkebygning i Istanbul; den nuværende murstensbygning stammer fra Justinian 1.'s genopbygning efter 532. Den blev aldrig gjort til moské, men tjente osmannerne som arsenal og er i dag museum og koncertsted, med et stort sort kors fra ikonoklasmens tid i apsis.

İstanbul Arkeoloji Müzeleri i Gülhane ved siden af Topkapı-paladset består af tre bygninger: det nyklassicistiske arkæologiske museum af Alexandre Vallaury, åbnet i 1891, Museet for Den Gamle Orient og Flisepavillonen fra 1472. Samlingen blev udvidet under direktør Osman Hamdi Bey og omfatter Alexandersarkofagen og andre fund fra kongenekropolen i Sidon.

Topkapı-paladset blev bygget 1460–1478 for sultan Mehmed II på forbjerget over Bosporus og Det Gyldne Horn og var sultanernes hovedresidens, indtil Dolmabahçe Sarayı stod færdigt i 1856. Portene fører gennem fire gårde til haremmet, den kejserlige skatkammer, kammeret med de hellige relikvier og pavilloner med udsigt over vandet.

Galata Kulesi blev bygget af genovesere i 1348 som Kristustårnet på det højeste punkt af murene om deres koloni Galata, og med omkring 67 meter var det dengang byens højeste bygning. Senere fængsel og brandvagttårn; det blev restaureret i 2020 og er nu museum med et galleri rundt om toppen med udsigt over Det Gyldne Horn og Bosporus.

Istanbul Modern åbnede i 2004 som Tyrkiets første museum for moderne og samtidskunst og flyttede i 2023 ind i en ny bygning af Renzo Piano ved havnefronten i Karaköy, i Galataport-komplekset. Museet viser sin samling af tyrkisk kunst fra det 20. århundrede og frem og sin fotosamling sammen med særudstillinger og har en biograf og et bibliotek.

Chorakirken er en byzantinsk kirke i Edirnekapı, hvis mosaikker og fresker blev tilføjet i 1315–1321 for statsmanden Theodoros Metochites, blandt dem Anastasis i sidekapellet. Den blev moské i begyndelsen af 1500-tallet og museum fra 1945 og genåbnede som Kariye-moskéen i 2024; turistbesøg stopper ved bedetiderne og om fredagen.

İstiklal Caddesi er en 1,4 kilometer lang gågade i Beyoğlu, der løber fra Tünel-pladsen til Taksim-pladsen. Den hed tidligere Grande Rue de Péra og fik sit nuværende navn efter republikkens grundlæggelse i 1923. Gaden er omkranset af senosmanniske bygninger med butikker, caféer, biografer, kirker og passager som Çiçek Pasajı, og en historisk sporvogn kører langs den.

Kız Kulesi, Pigetårnet, ligger på en lille holm ved Bosporus' sydlige indsejling, omkring 200 meter fra kysten ved Üsküdar. Byzantinerne befæstede stedet og spændte i 1100-tallet en kæde derfra over strædet; under osmannerne blev tårnet genopbygget flere gange og tjente som fyrtårn, og efter en restaurering genåbnede det i 2023 som museum, som man når med båd fra Salacak.