Udforsk Istanbul

Kapalıçarşı er et overdækket marked i den gamle bydel, hvis grundlæggelse dateres til 1461, da sultan Mehmed 2. lod Cevahir Bedesten bygge for at finansiere Hagia Sofia. De hvælvede gader voksede op omkring hallen og rummer i dag omkring 3.600 butikker på 65 gader med 14 han'er og porte som Beyazıt og Nuruosmaniye; her handles tæpper, smykker og guld.

Süleymaniye-moskéen kroner den tredje høj over Det Gyldne Horn og blev bygget i 1550–1557 af arkitekten Mimar Sinan for sultan Süleyman den Prægtige. Anlægget rummer madrasaer, et fattighus og gravmælerne for Süleyman og Hürrem Sultan. Moskéen er i brug: besøg stopper ved bedetiderne, og besøgende dækker skuldre og knæ, kvinder også håret.

Rüstem Paşa Camii nær Krydderibasaren blev tegnet af Mimar Sinan for storvesiren Rüstem Pasha og stod færdig omkring 1563. Den ligger hævet over hvælvede butikker og nås ad trapper fra gaden; İznik-fliser i mange mønstre dækker forhallen og bedesalens vægge. Den er en aktiv moské, lukket for besøgende under bønnerne, og der forventes anstændig påklædning.

Mısır Çarşısı i Eminönü er et L-formet overdækket marked, påbegyndt i 1597 for Safiye Sultan og fuldført i 1664 af arkitekten Mustafa Ağa som del af Den Nye Moskés anlæg, for Hatice Turhan Sultan. Det tyrkiske navn, Den Egyptiske Basar, minder om tolden på egyptiske varer, der finansierede den; seks porte fører ind til boder med krydderier, tørret frugt og tyrkisk konfekt.

Lille Hagia Sophia blev opført under kejser Justinian i 520'erne eller 530'erne som De Hellige Sergios og Bakchos' Kirke og blev moské i begyndelsen af 1500-tallet under Bayezid II. Den kuplede, ottekantede sal, omgivet af en søjlegang i to etager med udhuggede kapitæler, hører til de ældste byzantinske bygninger i Istanbul; den er en aktiv moské, lukket for besøgende under bønnerne.

Sultanahmet-pladsen følger banen i Hippodromen i Konstantinopel, der blev anlagt omkring år 203 og udvidet af Konstantin den Store som byens arena for vognvæddeløb. Langs den gamle midterlinje står Theodosius-obelisken, hentet fra Egypten og rejst i 390, den bronzestøbte Slangesøjle fra Delfi, den murede obelisk og Den Tyske Fontæne fra 1900.

Den Blå Moske, Sultan Ahmed-moskeen, blev bygget 1609–1616 for sultan Ahmed I af arkitekten Sedefkâr Mehmed Ağa, over for Hagia Sofia på den anden side af Sultanahmet-pladsen. Seks minareter og trinvise kupler rejser sig over en bedesal beklædt med Iznik-fliser. Som aktiv moské lukker den for besøgende omkring middags- og eftermiddagsbønnen og fredag formiddag; arme, ben og hår skal være dækket.

Ortaköy Camii, officielt Büyük Mecidiye-moskeen, står på havnepladsen i Ortaköy ved Bosporus' bred, ved siden af Bosporusbroen. Den blev bestilt af sultan Abdülmecid I og stod færdig omkring 1854–1856; den neobarokke bygning af Garabet og Nikoğos Balyan har én kuppel og to slanke minareter og er lukket for besøgende under bønnerne.